Hej Susanne
Baggrunden for min henvendelse er at jeg gerne vil vide lidt om samkvem og forældremyndighed.
Min søn er 1½ år og jeg har været alene med ham, siden han var 4 mdr. Far og jeg har delt forældremyndighed, og der er kun samkvem 1 gang om ugen på 3 timer.
Jeg har forsøgt at forklare far, at vores søn har brug for mere samkvem, men far har ikke interesse for det eller med hans egne ord “Det har jeg ikke behov for”.
Jeg synes, det er svært at tvinge ham til mere samkvem, men samtidig har jeg svært ved at få mit arbejdsliv til at gå op, samt sygdoms perioder. Jeg har spurgt far flere gange, om han ikke vil se vores søn noget mere, men han afviser. Hvordan skal jeg forholde mig?
Dernæst så er vi pt. bosat ca. 20 km fra far, men da jeg har så svært ved at få mit arbejdsliv og hverdag til at hænge sammen, overvejer jeg at flytte tættere på min familie ca. 200 km væk. Jeg har vendt dette med far, og han siger, at så vil han have vores søn hver anden weekend.
Hvis jeg vælger at flytte og giver far den rette varsel på 6 uger, men hvordan skal samkvem optrappes fra 6 timer til 48 timer pr 14. dag?
Håber du forstår mine spørgsmål.
På forhånd tak
Hilsen