Kære frustrerede mor og far.
Jeg tror rigtig mange forældre kan nikke genkendende til de udfordringer med opdragelsen af jeres to drenge, som I har i jeres familie lige for tiden. I voksne er allerede godt på vej, I taler om det.
I er i gang med at se på rollefordelingen: Mor er den søde og far er den skrappe. Så spørgsmålet er måske også, hvilke værdier I grundlæggende bygger jeres opdragelse på. Hvad synes I? Skal I som forældre være skrappe eller slappe? Eller måske nærmere. Hvilke situationer, er et eller andet bare No Go for jeres børn. Og hvor er det faktisk ok, at de gør et eller andet, som de gerne vil? Og hvordan formidler I det? Hvordan er det lige med jeres børn på forskellige alderstrin? Må de det samme? Hvor er der forskelle? Hvorfor?
Opdragelse er også noget I som forældre har med jer i rygsækken fra jeres egen barndom. Er det noget I har talt med hinanden om? Fx hvilke ting fra jeres egen opdragelse er vigtige for jer at bringe videre. Og hvor tænker I, det ville jeg godt nok ønske anderledes for vores børn? I voksne kan tale med hinanden om sådan nogle spørgsmål. Og måske af den vej få en forståelse for baggrund for den skrappe eller den slappe holdning. Og muligvis ideer til ændringer.
Nyere undersøgelser af opdragelse, hvor der har deltaget over 5.000 børn (og deres forældre med), de viser, at opdragelsesstile, hvor forældrene har sat rammer for børnene, som de kender, og hvor rammerne er stabile. Det ser ud til at være vigtigt (børnefamilierne er fulgt i 18 år!). Børn som opdrages, hvor forældrene lægger vægt på det positive og det som er udviklende for barnet, det ser ud til at fungere godt for børnene trivsel i det lange perspektiv. Forældre som opdrager med straf, skæld ud og negative gensvar til barnet ser ud til, at påvirke børnenes trivsel i negativ retning også på langt sigt. Man har fx set, at der er en lavere ungdomskriminalitet, hos de børn, der har fået en opdragelse, hvor forældrene har lagt vægt på at understøtte barnet på en positiv måde - vise det, hvad der er det rigtige osv. Det er til forskel for de børn, der er opdraget med negative gensvar fx at blive straffet og skældt ud, når de har gjort noget forkert - og det er uanset forældrenes sociale forhold - uddannelse osv. Hos de unge var kriminaliteten i ungdomsårene signifikant højere end for de børn, der blev opdraget med positive gensvar.
At opdrage ved at påskønne de ting, som barnet gør 'på den gode måde' betyder ikke, at man som forælder accepterer alt det, som barnet vil og gør. Men det handler især om den tilgang man som forælder har i situationen. Hvis fx barnet sidder uroligt ved middagsbordet kan man sige: "Hold op med at sidde så uroligt på stolen. Hvorfor skal du altid larme sådan. Du er bare møjirriterende". Man kan også sige: "Jeg vil have, at vi kan snakke sammen her ved middagsbordet på en rar måde. Så rolig nu xxxxx. Hvad var det bedste du oplevede i børnehaven i dag? Give barnet tid til at tænke sig om ... Måske hjælpe lidt til, hvis det er svært at huske.
Ved at lægge fokus på at skælde ud, og gøre barnet ked af det, når det bliver kaldt møjirriterende, så fastlåses situationen. En negativ spiral er startet, konflikterne vokser, vreden hos mor eller far øges, og barnets selvfølelse krymper.
Når den voksne fortæller, hvad der er ønsket (vi skal snakke sammen på en rar måde), og den voksne inviterer til det, så kan det blive et godt måltid, hvor små som store kan fortælle lidt om, hvordan dagen lige har været for dem. Så er en positiv spiral i gang, og der er mulighed for, at måltidet giver sammenhold og trivsel i familien. Barnets selvfølelse vokser, når det føler, det lever op til forældrenes forventninger, og det betyder trivsel for barnet og for familien
Hverdagen er fyldt af masser af den slags eksempler. Hvordan gør I hver især som forældre? Måske gør I noget forskelligt? Hvilken betydning har det? Rammer er vigtige, bliver de sat på en måde, så de styrker barnets udvikling - og er det realistisk at de kan forstås af barnet, og er det udviklingsmæssigt i stand til at efterleve det, som far eller mor ønsker? Hvad kan forældrene gøre i stedet for at skælde ud?
En sidste ting. Jeres børn på 3 og 7 år kan I nogle gange give indflydelse selv. Især jeres søn på syv år. Hvad tænker han selv? Og hvordan kan han forholde sig til lillebror, så I får sammenhold og liv i familien. Måske kan han snart læse bøger for lillebror? (det elsker de yngste børn ofte - de ser meget op til 'den store'). Og omvendt kan lillebror måske være en hjælp for storebror. Sætte ting på plads for ham, spidse blyanten eller hvad som helst. For tiden er en udsendelsesrække om søskende på DR. Her er måske også inspiration for jer at hente?
At have børn er nok noget af det mest personligt udviklende, der sker i ens liv (måske lige bortset fra ens parforhold). Man må hele tiden forholde sig til det der sker, når børnenes udvikling og behov stiller nye krav til en.
Jeg håber, at I kommer godt videre med at udvikle jeres opdragelse, så jeres sønner trives med jer og I trives med hinanden i familien.
Held og lykke med det hele.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske phd