Hej
Vi har en dejlig søn på snart 20 måneder, der fungerer helt almindeligt i vores familie, der også tæller en stor søn på 19 år. Jeg har fået arbejde i udlandet, og kan kun være i Danmark 2-3 weekender hver måned.
Mit spørgsmål er nu, hvordan forholder jeg mig, når jeg rejser væk om søndagen. Vi har prøvet at have den lille med i lufthavnen for at vinke farvel, og det endte i stor gråd. De sidste par gange har vi “snydt” ham lidt, enten ved ikke at vække ham i bilen, når min kone satte mig af i lufthavnen, eller ved jeg smuttede ud af døren uden, at han lagde mærke til det, og tog toget til lufthavnen.
Vi er meget i tvivl om, hvad der er det rigtige. Jeg har dårlig samvittighed over at “snyde” ham og ikke rigtig få sagt farvel til ham hver gang.
Det skal tilføjes, at vi ser hinanden hver dag – via webkamera på Skype, og her er der ingen problemer, når jeg logger ud igen.
På forhånd tak