Ifølge dansk lov skal dit barn være mindst 6 år, før det må cykle alene på gaden. Børn under 6 år, som cykler, skal altid være ledsaget af en person, der er over 6 år. Børn under 6 år må gerne cykle på fortovet.
Cyklen skal leve op til nogle lovkrav:
- der skal være en ringklokke
- der skal være reflekser for (hvid) og bag (rød)
- der skal være bremser på begge hjul
- der skal være lys på, når det er mørkt (foran og rødt lys bagpå)
- der skal være en godkendt lås.
Cyklens størrelse er passende, når dit barn kan sidde på sadlen og have begge fødder hvilende på asfalten. Det giver stabilitet til en begyndelse. Det er væsentligt, at der ikke er ting, som tager dit barns koncentration. Fx cykelcomputer, vandbeholder, gear og andet ekstraudstyr. Dit barn har behov for den fulde opmærksomhed omkring det at cykle.
Hvad er svært for børn i 6-7 års alderen?
- at bedømme hastighed og afstand
- at forudse farlige situationer
- at holde koncentrationen og være nærværende
- at overskue trafikken (fx er børn under 12 år ikke særlig høje, så overblikket kan svigte).
Husk en god bagagebærer, så tingene ikke kommer ind i hjulet for barnet. Det er ikke nødvendigt med støttehjul. Når dit barn bruger dem, så får det en ”skæv” fornemmelse af balance. Når du tager støttehjulene af, så skal det lære at køre uden dem. Og det kan gode være frustrerende for barnet.
Kilde:
Rådet for Sikker Trafik.