Se lige billedet af en tur for jeres indre blik – far mor og to børn på vej mod De franske alper… Fars og mors smartphones ringer hyppigt. Der bliver snakket med arbejdet flere gange om et problem, der netop er opstået (far) og med mormor samt veninden, der lige er blevet skilt (mor).
Der bliver også slået op på nettet, når det lige er godt med en hjælpende elektronisk hånd under turen. På bagsædet sidder to børn – den ene spiller et nyt spil indkøbt til turen (der er flere på lager), og den anden ser en film på Youtube og er måske mest på de Insta, du ved det faktisk ikke helt, hvad der foregår. Turen er ganske gnidningsfri. Hver passer sit, og der er ingen sure miner.
Det kan sagtens være en god tur på denne måde. Det giver ro på bagsmækken. Men så roligt skal der vel ikke være – hele tiden?
Hvilken rolle skal jeres sædvanlige teknologiske støttepiller have på jeres ferie?
Smartphone, Pad’s, computer og ungernes teknologiske legetøj på ferieturen. Måske kommer de til at stjæle nogle af udsigterne, indsigterne og oplevelserne …
Det kan være sjovt at se en film, være i kontakt med vennerne, se film på Youtube eller lytte til musik og/eller lydfilshistorier, hvis man kører på en monotom og kedelig motorvej ned gennem Tyskland. Men hvis bilturen gennem Europa bliver udelukkende film, lyd i ørerne, kontakt med verdenen og vennerne derhjemme og leg med elektroniske spil, så går I og ungerne måske glip af noget?
Det var bare det, jeg lige ville sige. God ferie!
PS. Vi har gode ideer til aktiviteter under turen. Vibeke Samberg har skrevet.