Hej.
Min kæreste og jeg bor lige dør om dør med hendes forældre. Vi har boet der fra vi ventede vores søn, og vi flytter i et større hus længere væk om et par måneder.
Vi har fået den mest vidunderlige søn, som nu er godt to måneder. Og vi er alle lykkelige for ham også svigerforældrene. Men det er ikke helt nemt at bo så tæt på. For jeg synes, at mine svigerforældre er meget over vores søn. Nogle gange så meget, at jeg føler jeg kommer så meget i baggrunden, at det er svært for mig at være far for min søn. De bærer ham rundt og pusser og nusser ham.
Vi spiser altid sammen og vores søn sidder mellem min kæreste og svigermor i sin skråstol. Og svigermor har ofte mere opmærksomhed på min søn end på, at vi spiser. Fx sidder han ofte på skødet hos hende under måltidet. Når vi har spist er det mig, der rydder af bordet og vasker op, mens svigermor hygger sig med min søn.
Min kæreste og jeg er ikke helt enige. Hun føler det ikke som jeg, og hun synes, at jeg skal tage det lidt mere med ro. Jeg skifter selvfølgelig ofte bleen på min søn, når jeg er hjemme. Det er jo en måde at båndet mellem far og søn kan blive styrket. Det mener min kæreste også.
Jeg har prøvet at tale med min kæreste og mine svigerforældre om det. Min svigermor blev ked af det, og jeg er også ked af det, fordi jeg ikke synes, jeg kan være så meget omkring min søn, som jeg gerne vil være.
Mit spørgsmål er derfor. Hvornår begynder et barn at vide hvem de forskellige personer omkring dem er? Og hvornår begynder de at knytte sig til de forskellige?
Mange hilsner