Kære Else.
Tak for din altid dejlige svar, og en god brevkasse i har.
Jeg har to dejlige børn. En dreng 4 år i april 2016 og en pige tre år i juni 2016, og bor sammen med børnenes far. De trives og udvikler sig som de skal.
Den store har på det seneste haft utrolige mange anfald, der kommer ud af det blå. Så vil han have en pung som sin søster, så er rugbrødet forkert, så vil han hellere udenfor end være indenfor. Han har temperament, og der er altid perioder hvor han har lettere til tåre end ellers, og lige nu er en af dem. Dog er der forskel fra tidligere.
Han kommer selv ud af dem igen, er ikke så længe dem mere, og selvfølgelig have hjælp til at komme ud af dem en gang imellem. Han vil gerne have mig eller sin søster med i sin leg og hjælpe hende med mange ting. Og opmuntre hende til at prøve til at prøve ting af. Og lige så tit er søsteren dum og ulækker og kan bare komme i skraldespanden. Eller bo hos farmor og farfar.
Han har flere gode venner i børnehaven god til at indgå venskaber, komme med input til leg. Sproglig og motorisk fungerer han fint. Han er sensitiv. Kan ikke med mange mennesker, høje lyde og tingene skal være på en bestemt måde for ikke at knække hans verden. Han er indadvendt, og vil ikke altid have fysisk kontakt. Han vil selv bestemme. Tit må vi ikke røre hans tøj og gør vi, skal det skiftes. Desuden spiser han ikke så varieret.
Da han var 14 måneder gammel, spiste han rugbrød og hvidt brød og frugt. Det sidste hænger ved og er udvidet med skære kød, ris, pasta, kartofler, bugerbolle af og til med bøf. Han har været glad for leverpostej. Nu er det makrel eller bare smør. Agurker spiser han for det meste også. Havregryn og cornflakes, men det er ikke så tit, han spiser morgenmad. Han indtager som regel meget til formiddagsmad, frokost og af og til aften.
Når vi er ude, holder han sig til mig, og jeg skal med ham op og prøve ting, lege med ham.
Han bliver tilbudt rugbrød igen inden sengetid, og her har han spist godt til aften, spiser han også godt her, ellers spiser han ikke ret meget her heller. Han sover fint om natten.
Min yngste har ikke haft så meget mad hun ikke ville spise. Men hun kan være svær at fastholde i måltidet. Hun vil gerne spise det meste, har også sine perioder at det vil hun ikke have.
Hun vil nogle gange gerne være lille. Have vi giver tøj på, bærer hende, giver hende mad, vil ikke på toilettet. De mener hun er klar til at smide bleen i børnehaven. Men det er først den sidste uges tid, hun tisser hjemme på toilet. Tager jeg hende i hånden og siger hun skal tisse, stritter hun imod. Så har hun også temperament.
Hun løber væk, og gerne ud af døren, og gemmer sig i haven, eller fællesarealerne. Henter jeg hende, kan hun være svær at bære ind, hun vrider og vender sig for det vil hun ikke. Hun er udadvendt, finder altid nogen at lege med når vi er nogen steder. Hopper ind i fællesskabet og har let til grin.
Hun sover i perioder dårligt om natten. Vil ikke ligge, græder og skriger højlydt på mig. Det betyder selvfølgelig, at hun ikke får sin søvn, og perioder, hvor hun er for træt om aften, er hun for træt til at spise og er sulten midt på natten. Men det er perioder, der går over. Så vågner hun og går ud og finder mig, og ligger tæt op af mig resten af natten.
Det er en stor udfordring, når min søn vågner og kalder på mig, og hun også er vågen. Så er det næsten ikke til at få ro, fordi de begge vil ligge ovenpå mig.
Vi går meget op i nærvær, snak, forklaring, og især vores drengs spørgsmål om død, hvis jorden går i stykker, vi dør, hvis han dør om der kommer en ny af ham, og hvad hans lille hoved ellers tumler med.
Vi leger med modellervoks, tegner, maler, tegner rundt om, er meget ude, som vores børn er meget til. De cykler på trehjulet, den store med hjælp fra mig på tohjulet, graver efter regnorme, ser på blomster, insekter og sår gulerødder med dem. Plukker bær og laver noget af dem.
Er der mere vi kan gøre for at give dem det bedste, både madvaner, specielt deres temperament, og sociale omgang med andre.
Mange hilsner en altid bekymret mor.