Kære frustrerede forældre.
Tillykke med jeres dejlige datter, som har mange facetter i sin personlighed.
Jeres datterer på et udviklingstrin, hvor hendes følelser for DET ER MIN... brager derudaf. Desværre for hende og for jer - så kan hun endnu ikke med sin fornuft forstå og samtidig styre alle de følelser, som "angreb på ejendomsretten" vækker i hende. Så I må hjælpe hende. HUn har ingen særlig størk sammenhæng mellem følelser og fornuft, det er hun ikke klar til rent udviklingsmæssigt. - Jeg kan også forstå af jeres spørgsmål og beskrivelser, at det arbejder I virkelig også stærkt på. I forklarer - tålmodigt igen og igen - sikkert om tingenes rette ejermand, og hvordan hun skal dele osv. osv. Men skru ned for forklaringerne, hun forstår dem ikke endnu.
Kan hun have nogle ubehagelige oplevelser, hvor nogen har drillet hende med at tage ting fra hende fx under leg eller på andre måder? Kan der være andre ting, som har vakt så store følelser af at "jeg skal passe på"? Prøv lige at tænke efter, om der er aktiviteter eller ubehageligheder, I skal have stoppet. For et barn på jeres datters alder forstår ikke forskel på "dril" og "alvor".
Med hensyn til alle jeres forklaringer, så tror jeg, at I taler for døve ører. Hun er simpelthen for lille til at forstå alle de ord. Jeg vil foreslå, at I i en periode går mere konkret til værks. Og så lader være med at snakke så meget og fokusere så på hendes "besiddertrang". Hvis hun vil have fx noget legetøj, som et andet barn har, så vis hende det legetøj, som hun må få. Gem forklaringerne. Og så koncentrerer I jer i setdet om, at hun leger med det.
Der er vel også nogle ting, som hun aldrig skal dele det kan fx være en bamse, et sovedyr osv. Noget som hun altid har som sit. Det kan I understrege for hende. Vær igen konkrete her - giv hende det, som hun altid har som sit. Sig til de andre børn - det er XXX sovedyr, det kan du ikke låne.
Når hun siger min, min, min til din indkøbsseddel, så kan du også se det som, at hun forsøger at finde ud af "er den der også noget jeg må prøve?" -og du kan svare (hvad du sikker også gør) det er mors, jeg skriver på den.Og så kan du jo give hende et tilsvarende stykke papir og en blyant - eller hvad det nu er - måske er hun optaget af aktiviteten - "jeg vil også skrive" - frem for hvem der ejer papir og skriveredskab. Så¨det kan måske også hjælpe at se hendes "min, min, min" i det lys, at det også kan betyde "det vil jeg også gerne prøve" - måske kan I komme på flere ting, som hendes "min, min, min" betyder?
Jeg tænker på barnet i vuggestuen I kommer forbi - hun vil have din opmærksomhed og kontakt, og den vil hun ikke dele med et andet barn. Det er godt, hvis I koncentrerer jer om aktiviteterne og tilbyder hende dem - leg, kontakt, sjov og ballade. Og så kan I forsøge på at undgå lange forklaringer.
Jeg håber, at jeg har givet jer nye synsvinkler, som kan bringe jer videre i samværet med jeres datter - og i hendes samvær med andre.
Med venlig hilsen
Else Guldager
Sundhedsplejerske phd