Kære triste
Tak for dit spørgsmål. Du beskriver, at du har det svært med den måde din kæreste er på, når I er sammen med hans forældre, som I deler hus med. Du beskriver også at deres måde at behandle din kæreste, dig og jeres fælles barn på går dig på. Du skriver, at du og din kæreste elsker hinanden, men at du bliver trist af at være sammen med ham og du spørger til, hvad du kan gøre.
Som jeg læser dit spørgsmål, er der to aspekter som virkelig går dig på; din kærestes relation til sine forældre og din oplevelse af, at han ikke står ved sine meninger sammen med dem, og din egen relation til din kærestes forældre, som du føler kritiserer dig. Jeg tror, du skal satse på at gøre noget ved det sidste, nemlig din egen relation til din kærestes forældre. Din kærestes relation til sine forældre er svær for dig at gøre noget ved, hvis han ikke selv ønsker det. Jeg forestiller mig, at det kan give dig en følelse af utryghed, når du oplever din kæreste være en anden end han plejer, og at han ikke give udtryk for sine meninger, når I er sammen med hans forældre. På den måde påvirkes din relation til din kæreste af hans relation til sine forældre. Og den del kan du gøre noget ved. Du skriver, at han bliver vred, når du tager afstand fra deres kritik af dig. Har du prøvet at fortælle ham, hvad det gør ved dig, og hvilke følelser det giver dig, når du oplever ham sammen med hans forældre?
Du nævner ikke specifikt, om du ønsker at flytte ud af det hus, I deler med din kærestes forældre. Hvis din kæreste gik med til at flytte, ville situationen så være anderledes? I så fald vil jeg foreslå, at du og din kæreste finder tid og ro til en samtale, hvor I begge ærligt fortæller, hvordan I har det. Prøv at være nysgerrig og åben for virkelig at forstå hvorfor din kæreste ikke vil flytte væk fra sine forældre. Hvad ligger der bag det behov hos ham? Del med ham, hvordan du har det med jeres nuværende måde at bo på. Fortæl ham hvad det gør ved dig, og at du er bekymret for jeres fælles fremtid, som jeg læser dit spørgsmål. Du kan forsøge at beskrive dine følelser og oplevelser ud fra dig selv, uden bebrejdelser eller anklager. Du kan fokusere på at forstå og blive forstået. Når vi hører kritik, er vi tilbøjelige til at trække os eller at gå i gang med at forberede et forsvar. Og så er det svært at lytte og rigtigt forstå den anden part. Det kan være en god ide at du før samtalen tager dig tid til overveje, hvad du ønsker fra din kæreste. Hvad har du brug for? Så kan du nemmere kommunikere, hvad du gerne vil have, fremfor hvad du ikke kan lide ved din kæreste. På den måde kan I måske nemmere forblive til stede i samtalen begge to. Du skriver at I har været sammen i 14 år. Så måske har I haft de samtaler før. I så fald kan I prøve denne gang at kontakte en tredje part, som f.eks. en parterapeut, der kan hjælpe jer igennem udfordringerne.
Held og lykke med det hele. Jeg håber, at jeg har hjulpet dig lidt på vej.
De bedste hilsner
Maja Nyström-Hansen
psykolog ph.d
