Hvad er bromerede flammehæmmere kemisk set?
De er kemiske stoffer, der tilsættes forskellige produkter for at forhindre, at de bryder i brand, når vi bruger dem. Det er dog omdiskuteret om denne effekt er så gunstig, at det er hensigtsmæssigt at bruge så mange stoffer, der kan skade mennesker og miljø.
Der findes ifølge Miljøstyrelsen ca. 40 forskellige grupper af bromerede flammehæmmere. De bliver alle produceret udenfor Danmarks grænser. Herhjemme bliver der importeret mellem 300-600 ton bromerede flammehæmmere årligt. Denne mængde stiger med ca. 4 % hvert år.
Skader de sundheden?
Når man bruger og bortskaffer produkter, kan flammehæmmerne blive frigjort til omgivelserne. I boligen binder stofferne sig bl.a. til støv, og når produkterne bliver til affald, kan flammehæmmerne ende i miljøet. Her bliver de nedbrudt meget langsomt, og derfor ophobes de i rundt om i vores miljø og i dyr. Der kan også findes rester fra dem i menneskers blod og i modermælk.
De højeste koncentrationer af stofferne findes øverst i fødekæden. F.eks. i isbjørne og i mennesker. Det skyldes, at flammehæmmerne ophobes op gennem fødekæden, hvor helt små dyr er foder for større dyr – og disse igen spises af endnu større dyr.
Visse bromerede flammehæmmere mistænkes for bl.a. at kunne skade fostre, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen og nedsætte frugtbarheden fx mænds sædkvalitet.
Hvor findes bromerede flammehæmmere?
De bruges fx i computere, køkkenmaskiner, mobiltelefoner, fjernsyn, cd-afspillere og andre elektroniske apparater, du kan også finde dem i bilinventar, plast, tekstiler, gulvtæpper, isolering, møbler og madrasser.
I 2014 fandt Tænk ved en gennemgang af bæreseler til baby og småbørn, at flere af dem indeholdt flammehæmmere.
Det er ofte produkter, som indeholder plast og skumplast, dr bliver flammehæmmet. Fx elektronik og madrasser. Flammehæmmerne indgår næsten altid på to forskellige måder – enten som reaktive flammehæmmere, der er kemisk bundet i produkterne eller som additive flammehæmmere, der er mere løst bundet. De additive frigives nemmere fra produkterne end de, der er kemisk bundet.
Kilder:
Forbrugerkemi, november 2011.
Ingeniøren. 30. november 2012.
Tænk – Forbrugerrådet 16. marts 2014.