Hej.
Jeg vil gerne høre nogle fagpersoners helt uvildige mening om, hvad der er helt normalt og godt/dårligt i forhold til en lille baby’s behov.
Jeg bor på et familiecenter sammen med mine 3 børn, hvoraf de to er 13 og 9, og den mindste er godt 5 uger nu. Vi flyttede ind direkte efter ophold på barselsgangen, pga. diverse forhold i hjemmet, som kommunen ikke mener, er gode for mine børn, lang forklaring, men det er meningen vi skal være her i 6 mdr.
Jeg er stadig sammen med den mindstes far, men han må ikke bo her med os. Desværre, for vi mener jo, det er bedst for vores datter at lære sin far lige så godt at kende som mig, også med tanke på, at vi skal hjem at bo igen på et tidspunkt.
En del af planen med dette ophold er, at pædagogerne her skal observere mig sammen med børnene og se om jeg udfører mine daglige rutiner såsom rengøring osv. Onsdag og lørdag er til faderens samvær med den lille, så der kommer vi hjem “på besøg”, men de andre dage ser kommunen helst, at jeg er her på familiecenteret hele tiden, for at de kan observere mig så meget som muligt og der ikke skal gå noget tid fra til det.
Men jeg ser stort set kun en pædagog mens vi spiser aftensmad.
Jeg vil jo gerne ud at gå lidt hver dag, både for at røre mig, få frisk luft både til mig og den lille (som sover godt i barnevognen imens), og for at ordne indkøb mm. Jeg vil også gerne besøge min og min kærestes familie fx. på hverdage mens de store er i skole eller på søndage, både for at holde kontakten til familien og så selvfølgelig også for at vores lille datter kan få et forhold til bl.a. sine bedsteforældre.
De er klart nok også meget interesserede i at se hende nu, mens hun er lille og forandrer sig hurtigt. Men problemet er, at familieafd. på kommunen og pædagogerne her ikke mener, at et lille barn har godt af at komme med på familiebesøg, blive pakket op og ned i vognen, komme ud at køre hver dag i vognen, gå en tur (sovende i vognen) i 3-4 timer, hvoraf jeg måske sidder en stor del af tiden på en lille og meget rolig café, hvor der næsten aldrig er nogle mennesker.
De mener, at alle der vil se mig eller mine børn skal komme her på familiecenteret, og jeg må stort set ikke gå ud andet end onsdag og lørdag, kun hvis det er meget kort og hvis det er noget vigtigt såsom læge, banken eller indkøb. De synes sjovt nok, at det ville være godt for min datter at stå ude og sove i nogle timer, men jeg kan knapt nok komme ud at gå med barnevognen.
Jeg kan jo så heller ikke ret nemt se veninder mere, og mit parforhold lider under, at vi næsten ikke kan se hinanden. Jeg vil jo også mene, at en mor’s psykiske trivsel også er ret vigtig, hvis den lille skal have det godt. Jeg skal jo være i stand til, ikke kun at passe hende, men også at snakke til, smile og stimulere hende i hendes vågne timer. Hvilket kan være ret svært, hvis jeg skal spærres inde uden noget at give mig til hele dagen, ikke få frisk luft eller andre daglige indtryk end indersiden af huset, savne min kæreste og familie, og vide at alt hvad jeg gør bliver der lagt mærke til.
Måske – for som sagt er der ikke nogen, der observerer noget ret tit. Alt det her giver mig stress og jeg tænker også, at det kan gå hen og blive dårligt for mælkeproduktionen.
Men hvad mener I om at besøge familie med en baby ca. en gang i ugen fx. og daglige gåture på mellem 2-4 timer, bare for at få luft og røre sig og ordne dagligdags ting? Er det helt unormalt eller skadeligt for baby? Er det skadeligt at møde nye ansigter en gang imellem, såsom vores datters onkel med kone?
Det ska lige siges, at vi har besøgt familie 4 gange, siden vi flyttede ind her. Det kan vel ikke være meget? Det skal også lige nævnes, at vores datter er en helt normal lille baby, som er født til termin, helt normal fødsel og ikke nogen problemer med udvikling i det hele taget.
