Kære Mor
Indimellem må man nok acceptere at være upopulær. Især når man står over for et massivt pres, som du gør nu. Og du har ret i, at dit barn slet ikke kan komme 7 dage til udlandet under de betingelser, der er stillet op.
Samtidig er det jo også vigtigt at holde en fin kontakt til bedsteforældrene, som har et stort ønske om at være sammen med dit barn. Så lad os se lidt på, hvad der kan lade sig gøre.
Allerførst lidt om dit barns behov. Der er ingen retningslinjer for, hvornår et barn kan være væk fra forældrene og passes af andre. Hvis han havde været flere gange om ugen hos dine forældre og helt tryg ved at sove hos dem, og de kendte hans behov rigtig godt, så kunne meget lade sig gøre.
Det handler altså om, at han skal kende dem, og de skal kende ham rigtig godt. Og sådan noget gøres langsomt, ved at han bliver passet kort tid om dagen, så med en overnatning, så måske to overnatninger.
Det er dit barns velbefindende, der afgør hvor meget det skal være, og hvor vigtigt det er for jeres familie. Lige nu ser det ud til, at det er dine svigerforældres behov, der er i fokus og ikke barnets – men det behøver du ikke fortælle dem.
Så lidt om dit behov. Det kan være vældig svært at overlade sit barn til andre, især første barn, fordi det hele er nyt. Og dine behov skal også imødekommes, samtidig med at du langsomt må slippe taget i barnet og stole på, at andre også kan passe ham på en kærlig måde.
Så lidt om at være familie. Børn har vældig godt af, at der er mange mennesker rundt om dem, som elsker dem, glædes over dem og vil være sammen med dem. Det er helt bestemt vigtigt og noget, der er værd at gøre meget ud af og sætte pris på. Familien skal føle, at de er velkomne og vigtige personer i jeres og jeres barns liv. Også på lang sigt er det rigtig godt at have et kærligt netværk. Så glæd dig over deres interesse.
Hvad kan du gøre nu? Fortæl (hvis du mener det) at du er rigtig glad for deres interesse, og at du gerne vil have, at dit barn skal lære dem at kende (hvis du mener det), og at du vil glæde dig til (hvis du gør), at de på et tidspunkt kan tage barnet med til udlandet. Men fortæl også, at det slet ikke er nu, for han skal være helt tryg, og de skal kende hans reaktioner. Fortæl også, at du er klar over (hvis du er), at du som førstegangsmor nok lidt bekymret.
Kom frem med nogle forslag til, hvordan de kan være sammen med dit barn: besøge jer noget mere, låne ham et par timer osv. Vis at du mener det. Så må du se, om de på deres side er indstillet på at gøre det, der skal til for at få den gode og solide kontakt. Det betyder måske, at de må afholde sig fra at tage længere ture til udlandet, for helt små børn har en kort hukommelse og skal se bedsteforældrene meget hyppigt for at være tryg.
Det kan være klogt, hvis du bliver på din egen banehalvdel: tal om dit barns behov, det du vil og ikke vil, men sig ikke noget om, hvad du tror de tænker og mener, altså deres banehalvdel. Det er klogt at spørge, hvad de har tænkt sig, og hvordan de forestiller sig, at det skal kunne lade sig gøre.
Det er godt at læne sig lidt tilbage i stolen og lytte. Det er IKKE det samme som at være enig med andre. Det viser kun, at du respekterer deres synspunkter. Det kan være en god ide at sige, at du gerne vil tænke det igennem og tale om det på et senere tidspunkt. Det er også meget imødekommende. Selv om du syns, at de er urimeligt, så lyt og tænk dig om – tal evt. med din mand om det og få en fælles holdning.
Mange venlige hilsner fra
Marion Thorning
Sundhedsplejerske og konfliktmægler