Hej Ahmet.
Jeg skriver til dig I håb om at du kan give et godt råd, en forklaring, eller måske henvise til den rette fagperson
Det handler om min venindes datter. En skolepige i 2.klasse, der klarer sig fint i skolen, er vellidt, snakkende og socialt velfungerende. Hun er godt med fagligt i skolen, og er en fysisk aktiv og motorisk stærk pige.
Men når hun kommer hjem/ er hjemme med mor og lillesøster, så er det som om hun lader alle parader falde. Hun bliver sårbar, opfarende og vred. Hun skriger højt, slår sin mor, kaster med ting, græder og slår eller river sig selv. Nogle gange er det en naturlig følge af træthed, overstimulering eller måske stress – og andre dage starter det allerede om morgenen og kører on off en hel weekend. Hun går rundt efter sin mor – og slår og skriger, og det er opslidende for moren ikke at kunne trække sig fra situationen, der kan vare flere timer. Jeg ved at hendes mor er meget bevidst om at bevare roen, være anerkendende og også har forsøgt at aflede datteren i de fastlåste situationer.
Hvor kan man blive klogere på at takle barnets voldsomme temperament?
Jeg ville så gerne kunne give et godt råd, men aner ikke hvad det rigtige er at gøre. Jeg kan jo sagtens genkende det hele fra min egen 9-årige datter, men slet ikke i det omfang – og vi kan let snakke om konflikten bagefter. I perioder gik vi en lille aftentur alene (uden lillesøster) og snakkede om det, der var svært, og om hvorfor hun blev så vred. Men i min venindes tilfælde kan hun slet ikke trænge ind til hende, eller få hende lokket med ud og gå. (og lillesøster er for lille til at sidde lidt alene selv).
Er der måske skrevet noget klogt et sted om skolebørns vrede?
Datterens reaktioner hjemme, er ikke et billede de kan genkende i skolen eller i SFO – og når vi er på ferie sammen, kan jeg forstå på moren, at pigen lægger meget bånd på sig selv – så vi faktisk kun ser en brøkdel af hendes vredesudbrud.
Håber at høre fra dig
Vh