Kære Anne.
Jeg er i vildrede mht. min søn, som lige er fyldt 3 år. Han har gået i vuggestue siden han var 10 mdr. gammel og sjældent er han blevet afleveret uden at være ked af det.
Vi plejer normalt ved aflevering ikke at lade det trække ud og være glade og ikke virke utrygge ved situationen. Jeg har også prøvet at sidde lidt med ham 5-10 min., men intet af det virker. Han bliver faktisk mere ked af det, når far afleverer, så vi har valgt at det kun er mig der afleverer.
Det skal lige siges at han er glad for at være i vuggestuen og er heller ikke ked af det længe efter aflevering. Der har været perioder med udskiftning af pædagoger og andre usikkerheder, og det hjælper heller ikke på situationen, dog har miljøet været ret stabilt det sidste års tid.
Mit spørgsmål er bare om det er normalt, at et barn i den alder, og som har gået i vuggestue så længe kan blive ved med at være ked af det (og græde indimellem) ved aflevering? I løbet af den sidste uge er det faktisk blevet lidt værre.
Nu kan jeg ikke få ham ud af døren hjemmefra. Han sidder og siger at han vil blive hjemme og græder og kæmper imod, når han skal have jakke og sko på. Det skal lige siges, at vi de sidste 3 måneder har haft besøg af min mands forældre fra Pakistan, og han har selvfølgelig knyttet sig til dem og har siddet og leget med farfar fra morgenstunden de dage han har været hjemme fra vuggestuen.
De er så rejst tilbage i sidste uge og siden da, kan jeg slet ikke få ham med ud af døren om morgenen. Jeg ved ikke om det kan skyldes, at han savner dem? Det jeg håber på er, at du måske havde nogle fif til hvordan vi kunne gøre aflevering lettere for både ham og os. Især når han nu skal til at starte i børnehave fra den 19. oktober.
På forhånd tusind tak.