Min mand og jeg håber, at I kan hjælpe os.
Vores søn på 6 år er meget nervøs/bange – udspiller sig specielt når han skal sove – falde i søvn. Jeg har mareridt siger han, der kommer monster, han sveder, så han er helt våd i håret og på kroppen, ryster. Nu er vi ved hans side i sengen til han falder i søvn. 9 ud af 10 nætter vågner han omkring midnat og råber som en vild efter mig (mor), han er meget morsyg.
Vil helst sove inde i min seng, han får også der en snert af det, men ikke nær så meget, som i hans egen seng. Han falder hurtigere i søvn i min.
Om dagen herhjemme vil han helst ikke gå på toilettet alene – han skal helst hele tiden vide, hvor jeg er. Især hvis vi er alene hjemme.
De sidste par år er det tiltaget, og nu beder han selv om, at lægen skal hjælpe ham.
Vi har aldrig svigtet ham, været meget væk eller ladet ham være alene hjemme.
Han tisser også om natten uden kontrol, så han har en storedrenge buks på. Om dagen er der intet problem der.
Han kan overhovedet ikke lide mørke, så holder vi i hånd.
I skolen har de intet bemærket, der er han fremme i skoen, altid først og tjuhej, hvor det går.
Han er helt med i bogstaver og tal og kan det godt, men gider ikke, det er kedeligt, så giver han sig til at tegne i stedet for – nogen gange bedre end andre gange. Ikke altid god til at sidde stille og høre efter.
Jeg prøver at holde ham fra grimme spil med monster eller lign. samt diverse underlige tegnefilm, i håbet om at det kan hjælpe ham lidt.
Jo mere træt han er, jo værre er det også.
Kan I give nogle gode råd ?
Hvad gør vi – skal vi gå til egen læge eller psykiater?
Skal lige nævne at min niece har haft samme problem og er i udredning hos psykiater nu. Hun er 10 år og har også det med at vaske fingre hele tiden og tørre sig i numsen til hun bløder. Hun var frygtelig bange, når hun skulle sove/falde i søvn, græd sig tit i søvn og sove ude uden mor og far var helt tosset.
Så slemt har vores dreng det ikke (hygiejnen) , men sove uden os, det kan vi ikke få ham til.
Det er synd for ham. Han har det skidt med det.
Mange hilsener og tanker herfra