Kære fortvivlede mor
Tak for dit spørgsmål. Du skriver, fordi du oplever, at jeres 4-årige søn er meget svær at styre, og på det sidste er han begyndt at blive meget vred, hvis han ikke får sin vilje.
Han er for nyligt blevet storebror, og I oplever, at han er stolt og omsorgsfuld, men at han pludselig skriger, at nu skal lillesøster stoppe med at kigge på ham, eller at han behandler hende på en måde, som I ikke vil have. Du beskriver, at I har forsøgt forskellige metoder, som primært har været at tale med ham og afledning med humor, da I ikke bryder jer om at skælde ud. Det har desværre ikke hjulpet. Du føler dig udkørt og magtesløs og spørger, hvordan I bedst kan hjælpe din søn.
Jeg tror at mange, der læser med, vil kunne genkende din fortvivlelse. Det ER virkelig hårdt, når ens barn reagerer sådan, som du beskriver. Man vil gerne gøre alt for at hjælpe barnet, men det kan tage hårdt på kræfterne, hvis der er mange konflikter og barnet reagerer med vrede og aggressiv adfærd.
Det er samtidig helt naturligt for et barn på din søns alder at reagere sådan, når tingene er svære for ham. Du beskriver, at I selv ser hans pludselige vrede og aggressive handlinger, som et udtryk for følelser, han ikke kan rumme. Du skriver også, at han af børnehaven er blevet beskrevet som følelsesmæssig umoden.
Når vi taler om følelsesmæssig modenhed, bruger vi det ofte som udtryk for hvor god barnet er til at regulere sine følelser. Dvs. hvordan barnet er i stand til selv at håndtere en følelse som vrede, når den dukker op, og handle hensigtsmæssigt. At kunne regulere vores følelser, er en evne der udvikles over lang tid og selv for voksne, kan det være vanskeligt. Det er derfor også forskelligt, hvornår børn udvikler sig, så de kan håndtere også de svære følelser. For de flestes vedkommende er det sådan, at vi må øve os i det gennem hele barndommen, ungdommen og i nogle tilfælde fx i krisesituationer, når vi har større konflikter i parforholdet, også voksenlivet.
Du skriver, at jeres søn fungerer godt i børnehaven, og at han dér ikke ses som ”for vild”. Det ser jeg som en indikation på, at han er godt i gang med at udvikle sine evner til at kunne regulere sine følelser, når han leger med kammerater og er sammen med lillesøster eller leger voldsomt med far. Jeg hæfter mig også ved din beskrivelse af hans reaktioner, de kommer pludseligt, og at hans night-terror er dukket op igen. Det lyder for mig som tegn på, at hans adfærd kan være udtryk for at han bliver presset. Du beskriver, at der inden for relativt kort tid er sket flere store forandringer i hans liv. Han er flyttet, han har skiftet børnehave og han er blevet storebror. Alle er forandringer, der kan være vanskelige for børn, både store og små.
Din søn kan være påvirket af de seneste store skift, selvom du skriver at børnehaveskiftet er et år siden. Det kan også være, at der lige nu sker andre svære ting for ham, som han reagerer på. Er der måske sket andre små eller store skift eller forandringer derhjemme eller i børnehaven?
Når vi voksne skal hjælpe et barn, der reagerer som din søn, er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes to former for adfærd. Der er de bevidste handlinger, som er velovervejede og fokuseret på at opnå noget bestemt. Her er kroppen som regel rolig, og barnet ser fattet ud. Den anden type adfærd, er mere et udtryk for overbelastning af barnets system. Her er kroppen urolig, barnet er måske rødt i ansigtet, der er dirren eller høj i stemme, barnet sparker, slår, skriger eller løber væk. Denne type adfærd er som regel ikke bevidst, barnet handler ikke sådan med vilje, og det kan som regel ikke kontrollere handlingerne.
Når kroppen registrerer en trussel, er vores nervesystem designet til at få os til at handle for at overleve. Vores nervesystem aktiveres og kroppen gøres klar til at kæmpe eller flygte. Børns nervesystem fungerer på samme måde, men de signaler, de ubevidst opfatter som trusler, kan være meget anderledes end hvad voksne opfatter som trusler. Derudover er det helt individuelt, hvad der sætter gang i vores nervesystem, fordi vi alle har vores unikke erfaringer med, der præger, hvordan vi opfatter signaler fra omverden.
Jeg tror, det kan være gavnligt for jer at starte med at kigge på jeres søn, når han bliver vred og svær at styre. I kan lægge mærke til, hvordan hans krop reagerer, og om hans reaktioner ser bevidste ud, eller om der er tegn på, at hans nervesystem er blevet aktiveret. Forskellen er vigtigt, fordi jeres håndtering af situationen skal passe til hans reaktion. Hvis hans nervesystem reagerer med ’en automatreaktion’ han ikke selv kan styre, så hjælper straf, irettesættelse eller ’at tale om det’ meget ofte ikke. I den situation er de dele af barnets hjerne, som skal tage imod komplicerede informationer lukket ned, så barnet er ikke i stand til at forstå det. Hvis I vurderer at jeres søns reaktion er en reaktion fra hans nervesystem, kan I prøve at kigge på de signaler, han kan have opfattet som trusler. Følte han sig udenfor eller afvist et øjeblik, da du sad med lillesøster? Blev kontakten med lillesøster for intens, da han sad med hende? Her er jeres viden om, hvad der kan påvirke lige præcis jeres søn en vigtig guide.
I kan, efter I har overvejet, hvad jeres søns udfald var en reaktion på, forsøge at minimere den trussel, som jeres søn måske har opfanget – her må man nogle gange gætte sig frem. Det vigtigste er næste trin, som er at sætte ind med tryghedssignaler. Dvs. alt hvad I kan gøre for at vise jeres søn, at han er tryg og at der ikke er fare på færde. I kan vise dette med en rolig, empatisk stemme, et medfølende ansigtsudtryk, et kram, nærvær, eller ved at give ham nogle fornuftige valgmuligheder for den situation, som er svær for ham.
På den måde hjælper I ham med at regulere de svære følelser, ved at I anerkender det, han kæmper med lige nu, og I giver plads til følelserne og er i dem sammen med ham, og til sidst hjælpe I ham videre, når han er klar. På den måde lærer han selv at regulere sine følelser med tiden.
Du spørger også til, hvordan I kan hjælpe jeres søn med at lytte mere efter sin far. Her tænker jeg, at det måske kan være gavnligt, hvis din søn og hans far har mulighed for at have noget tid sammen alene, bare de to. Hvis din mand ikke er hjemme så ofte, har han måske ikke lige så gode forudsætninger for at kende de små signaler på overstimulering hos jeres søn. Tid samme vil kunne give ham mulighed for at kende til hvad jeres søn reagerer på, og ikke mindst giver det ham mulighed for at være den trygge base, som din søn kan finde ro hos igen. Med den ro, vil din søn måske være mere modtagelig for at lytte efter.
Jeg håber, at forslagene her kan hjælpe jer videre. Det er ikke altid nemt, og I kan komme til at tolke forkert og ramme lidt forbi jeres søns oplevelser. Det er helt ok. Det vigtige er at prøve igen og forsøge at reagere på den følelsesmæssige udfordring, jeres søn oplever, så han føler sig mødt og forstået.. Du er altid velkommen til at skrive igen.
I kan læse mere om night-terror – og hvordan I kan håndtere den – Hjælp til rædselsfyldte nætter – 4 år
Held og lykke med det
Maja Nyström-Hansen
Psykolog, P.hd.