Hej Bente,
Jeg skriver til dig ang. vores søn Nikolai på 22 mdr. Han er en utrolig fysisk aktiv dreng og stor af sin alder (kunne ligne en på 2½ år). Der er en række ting med Nikolai, som har fået mig til at læse artikler om følsomme børn. Han er følsom over for høje lyde, han er meget ked af at blive afleveret hos andre (det går dog nogenlunde med aflevering hos dagplejen, når han får lov at være udenfor), han bliver hurtigt pylret, og når han har et behov, så skal det dækkes her og nu. Som spæd sov han ikke ret meget og ville ammes konstant. Han er ikke så god til forandringer – det har vi blandt andet oplevet et par gange, hvor vi har været på ferie – og i forbindelse med at vi flyttede.
Det der bekymre mig og min mand er, at Nikolai virker til at være bange for andre børn. Han har det fint med dem i dagplejen, hvor han har været et år. Men så snart de tager i legestue, hvor de mødes med andre børn, fortæller vores dagpleje at Nikolai bliver ked af det, han græder er pylret og vil sidde/bæres af hende. Nikolai har ingen søskende, og i vores omgangskreds har de fleste store børn, så Nikolai er ikke så meget sammen med andre jævnaldrende børn. Han har dog en niece, men hende er han også bange for. Vi har dog oplevet, at han har viste interesse for hende, de sidste 2 gange hun har været på besøg hos os. Men da vi sidste gang besøgte hende, ville han sidde ved mor hele tiden.
Ja vores håb er, at du kan give os nogle gode råd til, hvordan vi gør Nikolai mere tryg ved andre. Hvor meget skal vi presse ham – i uge 43 skal dagplejen holde ferie. Det betyder, at Nikolai skal i gæstedagpleje – jeg har dog mest lyst til selv at holde ferie, så han ikke skal hen til en fremmed og fremmede børn. I sommers hvor han var i gæstedagpleje – var han meget ked af det og ikke kun ved afleveringen, men også i løbet af dagen. Gæstedagplen var bekymret for ham, fordi han bare gik rundt alene – sagde ingenting og virkede meget trist, ja så græd han også meget ind i mellem.
En lang smøre – håber du kan finde hoved og hale, og håber du kan give os nogle gode råd til hvordan vores dejlige søn kan komme til at trives bedre sammen med andre børn.
Hilsen