Hej
Mit spørgsmål drejer sig om min datter på 14 uger og hendes far.
Dette er vores 3. barn, så vi burde jo være garvede forældre, men sådan er det ikke i dette tilfælde.
Min mand elsker sine børn, og de er hans et og alt. Det første han gør, når han kommer hjem, er at kysse dem. Desværre er den lille begyndt at skrige, hver gang han tager hende op og stopper først, når jeg tager hende.
Jeg er gymnastiktræner og ønsker at fortsætte med dette, selvom hun er kommet til. Da undervisningen ligger om aftenen, er det lidt svært at overholde puttetider. Jeg har prøvet et par gange at tage hende med, men pga. overstimulering samt overtræthed er det endt med nogle øv-dage efterfølgende.
Altalen blev så, at hun skulle være hos far de 1½-2 timer, det tager. Igår var så første dag og desværre blev jeg kaldt hjem efter 45 min. da hun havde skreget i 35 min. og han intet kunne stille op.
Mit spørgsmål er så, hvad vi stiller op? Det er vigtigt for mig at tage til gym. den ene gang om ugen. Ud over, at jeg har godt af at få rørt mig, komme lidt ud fra husets 4 vægge, så går den ene af mine store piger på holdet, og dette giver os lidt tid sammen.
Kan vi tilvænne hende til at være hos far eller er det alt for tidligt ?
Håber, at du kan hjælpe, da det også er et stort problem for min mand, at han ikke kan hjælpe.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen