Hej fagpanel
Jeg har et spørgsmål vedr. transport af spædbarn i bil, som ofte er et kæmpe problem her hos os. Min datter på 5 md. gider ikke autostolen eller køre i bil efter noget tid – jeg har set andre i min mødregruppe have samme problem med deres unger, så måske er det meget almindeligt ?
Men for mig er det et kæmpe problem, fordi vi bor på landet og når jeg skal noget, fx skal ha købt ind eller skal ind til nogle aktiviteter eller aftaler, ja så er vi altså nødt til at køre i bil. Jeg har ikke nogen, der kan passe hende imens, så hun skal med mig. Og skal jeg noget andet end dagligvare indkøb, så er jeg nødt til at køre 50-60 km ind til en større by. Så det er ca. 1 time hver vej.
Hvis hun ellers er udhvilet og mæt har hun som regel ikke noget imod at blive puttet i autostolen hjemmefra, når hun først har fået selen på – generelt gider børn jo vidst ikke, at man bøvler rundt med dem, så hun er ikke vild med at få selen på.
Og det første stykke tid tager hun det også meget pænt, at komme med ud og køre. Det er som regel på hjemturen, at jeg har problemet med et træt barn, der bare ikke gider sidde i den autostol længere, eller ikke gider køre bil mere/igen. Det kan man jo sådan set godt forstå, for det er måske for kedeligt, selvom jeg altid har noget legetøj med til hende, fx sådan en “arch” man kan hænge op i autostolen eller en rangle.
Og hun kommer også altid ud af autostolen efter halvanden time, max. to timer, fx tager jeg hende med ind i butikken på armen. Men på hjemvejen begynder hun at græde. I starten kan jeg måske aflede hende med sut eller legetøj, men efter noget tid græder hun bare tiltagende og vil ikke noget. Sut vil hun ikke have ret længe af gangen – hun har aldrig været god til sut, hun spytter den ud igen – og legetøjet bliver efter noget tid uinteressant.
Nogle gange falder hun i søvn, men andre gange græder hun og græder og græder og jeg kan intet stille op og er ved at køre galt, fordi jeg prøver at give hende sutten igen og igen, eller aflede med legetøj osv. Til sidst opgiver jeg, også fordi jeg er nødt til at koncentrere mig om kørslen, og lader hende græde, indtil hun falder i søvn af udmattelse, men det skær i hjertet og jeg føler mig som en dårlig mor og turen ender med at blive en dårlig oplevelse for os begge to.
Har I nogle gode råd til, hvordan man kan undgå denne situation ? Hvad kan man gøre i stedet ?
Med venlig hilsen