Hej
Vi har en dreng på 3 år, der i juni 2011, blev flyttet fra dagpleje ned i børnehaven, selvom han først fyldte 3 år i september 2011. Han har fra start af været rigtig glad for børnehaven og er nem at aflevere og hente.
Han har fået meget sprog og har generelt udviklet sig flot. I marts i år blev han storebror så der sket lidt meget for ham hen over sommeren, men han tager det flot og der er ingen jaolusi.
For ca. en uge siden skete det som spørgsmålet handler om. Vi kan ikke få ham med hjem fra børnehave mere. Han har før i tiden begejstret sagt hej, når vi kommer – løber hen og gir os knus.
Han hiver i pædagogerne og vil fortælle dem, at nu er mor/far her. Stor begejstring. Nu får vi et hurtigt hej og så forsætter han i legen. Vi prøver at møde ham ved fx. at sætte sig ned og gøre puslespillet eller togbanen færdig og sige ”nu skal vi hjem”. Men så får vi et nej mor/far og evt. også et lidt agressivt skub og så løber han over til noget nyt legetøj.
Sådan bliver han ved – han vil ikke have, at vi forstyrrer ham og det som om, vi ikke skal være der.
Faren henter ham om fredagen i bil og har prøvet bare at bære ham ud i bilen (hvor han skriger og gør modstand). Når de er kørt falder han ned og når han kommer hjem er det som om intet er sket og han er helt tilbage i sit “normale” jeg.
Jeg henter til fods med barnevogn med lillebror i. Så jeg kan ikke bare slæbe ham hen af fortovet og føler absolut heller ikke for det. Jeg plejer altid at sætte mig ned til ham og snakke med ham om, hvad der er rigtig og forkert, og så har vi som regel løst det uden, at hele verden skal høre det og der bliver et stort ”tuhej” ud af det.
Jeg føler stor pinlighed ved at blive ved med at sige “vi skal hjem nu” og at jeg ikke kan få ham med, lige meget hvad jeg gør. I går var det 5. dag, hvor han ikke ville med og jeg brugte 5 kvarter i børnehaven.
Jeg har prøvet at være den forstående – Jeg kan godt forstå, du ikke vil med hjem.
Fx ”Nu henter mor og lillebror dine ting og så kan du lege indtil mor kommer igen så skal vi hjem.”
Jeg har prøvet at være den hårde og nu skal vi hjem!
Fx ” Hej skat – nu er mor kommet så skal vi hjem (tager ham i hånden) og slæber ham med ud.
Jeg har prøvet at lokke med at hvis vi er dygtige til at gå hjem får vi fx en penge eller et styk slik
For det er gåturen hjem, som kan være et helvede og livsfarligt, hvis vi ikke for løst konflikten i børnehaven.
Han har sagt nej mor, gå nu mor, smidt sand i hoved på mig, skubbet, slået og jeg har aldrig set ham sådan. Det gør selvfølgelig ondt og føles forfærdeligt, ikke at vide hvad der foregår med ens dreng. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham og for at vi får en hyggelig eftermiddag igen.
Det eneste jeg føler, jeg ikke har prøvet, er bare at gå fra ham og sige nu går lillebror og mor hjem… Men er det er lidt hårdt synes jeg. Jeg tror, han ikke bryder sig om, at vi er i børnehaven og til december skal lillebror starte i vuggestuen (samme sted). Så jeg tænker også, om det bliver et problem for ham.
På et tidspunkt gav jeg mig selv skylden at jeg ikke var tilstede nok – men nu går jeg derned i god tid og tager lillebror med ind (som er spist af osv. – så vi har go tid). Prøver virkelig at se og forstå, hvad han har lavet i dag – men han lukker mig ikke ind.
Håber min forklaring er forståelig og at du kan hjælpe…
Med venlig hilsen