Kære Else,
Jeg skrev til dig præcist for et år siden pga. vores datters problemer med at smide bleen og blive renlig.
Jeg kan desværre meddele, at ikke meget har rykket sig siden. Vi har prøvet mange ting, blandt andet dem, du selv foreslog for et år siden. Desværre virker intet. IN-TET!
Vi talte med børnehaven, som kunne desværre ikke hjælpe os, da til ethvert forsøg at tage vores datter med de andre piger på toilettet, nægtede hun at tage med. Hun har aldrig vist vilje til at smide bleen og viser OVERHOVEDET, ikke interesse for at komme på toilettet.
Hendes motivation er lige med ikke-eksisterende, det imponerer hende ikke, at de andre børn på hendes alder har smidt bleen og går selv på toilettet, hun virker slet ikke ud til at være påvirket af dette. Vores egen sundhedsplejerske var på besøg i juli måned her, perioden, hvor de fleste børn fra børnehaven smed bleen.
Sundhedsplejersken havde talt med en psykolog knyttet til deres sundhedshus og psykologen havde sagt, at vores datter har ekstrem kontrol, og hun skal slippe kontrollen for at lære at gå på toilettet og blive renlig. Jeg uddyber: da vi tog bleen fra vores datter i prøve på at lære hende renlighed, kunne hun holde sig en hel dag uden at tisse, dvs. det kunne gå 12 (tolv) timer, uden at hun tissede, og da til sidst hun ikke kunne holde sig mere, bed hun om at komme i seng (fordi hun vidste, at hun skulle have ble på der). Da hun skulle i seng, tissede hun så meget i den der ble, at det sprøjtede på min mands skjorte.
Der var også uheld, dvs. hun gik 80 gange på toilettet og sad der, men hver gang kom tisset, mens hun ikke var på toilettet. Det havde jeg ikke noget imod- i det mindste viste det, at hun ikke holdt sig, jeg var mere bekymret, da hun holdte sig i tolv timer uden at tisse. Hun ville slet ikke læse historier om potter, hun fravalgte dem osv, osv. Derfor var rådet fra vores sundhedsplejerske i forbindelse med hendes besøg her i juli, at vi skulle give vores datter bleen på igen i seks måneder, hvor vi bagefter skulle sige, at nu var det nu. I mellemtiden skulle vi ABSOLUT ikke tale om renlighed. Det råd respekterede vi og instruerede bedsteforældre og institution i det.
Vores datter har flere gange spurgt, fx hvornår jeg, hendes mor, laver stort, og har et par gange sagt, at hun vil have underbukser på – dog, skifter hun med det samme mening, inden jeg når at give hende dem på: “Nej, nej, jeg vil have ble på”. Bleen er lig med tryghed for hende, bare det, at være 10 sekunder uden ble får hende til at skrige: “Giv mig ble på, giv mig ble på!” Hun har også sagt “Jeg ELSKER bleer”, dvs. for hende er det bare ren hygge det der med bleerne.
Hun bliver 4 til februar og går stolt rundt og annoncerer det. Det kan vi dog ikke bruge som argument i situationen, da hun lige der siger, at hun ikke er det.
Som sagt har vi intet sagt eller lavet i de seks måneder. Vi bevarede bleen. For to uger siden annoncerede hun, at en af de voksne i børnehaven havde sagt, at hun skulle smide bleen. “Men jeg gider bare ikke”, sagde hun til mig, hvor jeg ingenting svarede.
Nu er det dog tid til at annoncere hende, at hun skal smide bleen. Vi havde en stille og rolig snak med hende om det i dag. Hun var med til at rengøre potte og lille lyserød toiletbræt med det samme, en meget positiv indstilling. Men så lavede hendes far fejlen til at sige “Husk, at du skal sige, når du skal tisse, ikke'” Så begyndte hun at klynke, og så var vi igen i et kendt mønster, som jeg naturligvis vil undgå. Når vi spørger hende, hvornår hun selv vil vælge at smide bleen, siger hun “Når jeg bliver så stor som far”. I dag kunne vi slet ikke tale om det mere, fordi bare det, at sige noget om bleer/ underbukser, får min datter til at begynde at ryste med sine hænder, hun bliver meget sur, græder, ruller rundt og gemmer sit ansigt, laver “stop” med hænderne til mig, siger, at jeg skal væk, sætter sine fingre i sine ører og stamper med fødderne på gulvet. HUN VIL BARE IKKE HØRE.
Vores datter er ekstrem intelligent og rigtig klog, ser sammenhænge og laver konstant paralleller, hendes sprog er meget udviklet, selvom hun er tosproget, det bemærker folk i børnehaven også. Hun vil lære at skrive bogstaver nu, kan genkender sit navns bogstaver og var ekstremt ked af det forleden, at hun ikke kunne skrive. Alt dette for at sige, at hun er en normal, glad pige, som fjoller med veninderne i børnehaven og bevæger sig godt socialt.
Jeg er bange for at hun vil blive drillet, og at, sådan som det går, vil det stadig gå mindst et år, indtil hun er parat. Jeg har læst (blandt andet her) og hørt historier om børn, som smider bleen som 5-årige, og det synes jeg virkelig ikke er normalt. Jeg er bekymret for min datters udvikling, og for at vi igen havner i en negativ spiral. Jeg er bange for, at hun nu synes, at det, at gå med bleer er normalt for hende – dvs. de andre går på toilettet, men det er OK for hende, ligesom nogle misbrugte børn tror måske, at det, der sker for dem, er normalt og sker i andre familier også (parallellet er sikkert voldsomt, men dette er bare for at illustrere hvordan jeg forestiller mig det er for hende).
Jeg er bange for at hun ikke har noget selvtillid på området, selvom vi siger, at vi vil hjælpe og støtte hende. Jeg gør naturligvis alt, for at gemme min reaktion, viser ikke, at jeg er ked af, når hun siger “stop” til mig, både faren og jeg er rolige og respekterer, når hun siger “stop” med hænderne.
Vores egen sundhedsplejerske for hvis hjælp og mening vi har været rigtig glade, er desværre langtidssygemeldt, og jeg talte med en anden, som dog anbefalede nogle ekstremt generelle ting, som ikke passer til vores datter. Hun lovede mig, at vores datter vil smide bleen, men jeg er meget pessimistisk lige nu, da jeg kan se, at vi vil bevæge os mod det samme, negativ spiral, hvor vi ikke en gang kan tale stille og roligt om det. Jeg er bange for at min datter vil aldrig, aldrig, smide bleen- eller at det vil gå et år til.
Kan du hjælpe mig med nogle gode råd?