Kære Bente
Jeg er i syv sind. Har en søn på snart 4½ år, som nægter at “lave stort” på toilettet, vil kun i bleen.
I dagtimerne i børnehaven er han renlig, men tisser altid kun og holder sig med “det store” til han kommer hjem, hvor han laver en farlig ballade hvis ikke jeg giver ham ble på?
Når jeg spørger hvorfor han ikke vil, siger han at han er bange og at det gør ondt ??? Forstår det ikke!
Han har for ca. et år siden været helt renlig, men i den børnehave han gik på det tidspunkt, sagde de til mig, at han ikke var klar og at jeg skulle give ham ble på igen. Det var jeg meget imod da jeg ikke havde problemer med det derhjemme. Han lavede både “stort” og tissede på det tidspunkt. De mente ikke at han var klar eftersom han i et par dage i træk tissede i bukserne? Da han i den 14-dages periode hvor han var helt renlig i min terminologi, kom han hjem med lort i numsen et par gange og fra det øjeblik har han ikke villet gå på toilettet når han skal lave stort???
Er der noget jeg kan gøre ? Har prøvet at tage bøger med ud på toilettet, sat mig ned for at snakke, gået og bedt ham kalde, ja alt har jeg prøvet, men der sker ingen ændringer. Og hvis jeg nægter at give ham ble på, så holder han sig og kan holde sig indtil næste morgen hvor han så skynder sig at lave stort mens han stadig har natbleen på!
Har brug for hjælp og håber du kan give mig den…
Problemet er blevet større eftersom han nu er begyndt at få forhudsbetændelse og har haft det 4 – 5 gange. Jeg mener at dette kan skyldes bakterier og snavs når han laver stort i bleen. Han kommer i bad HVER dag.
Hilsen KH