Kære sundhedsplejersken
Jeg har et problem, som jeg håber, I kan guide mig med. Jeg har en datter på knap 7 mdr., som er meget pylret og græder meget. Hver gang jeg lægger hende for at lege, begynder hun at græde. Jeg prøver at sidde ved siden af hende og aktivere hende, men hun græder og græder. For det meste hjælper det, når jeg tager hende op, men ikke altid.
Hun kan stort set ikke lege selv eller aktivere sig selv. Hun kan trille fra ryg til mave og omvendt, men gør det kun et par gange om dagen. Hun kan også møve sig rundt og baglæns, men gør det med en masse gråd og ser ikke ud til at synes, det er spændende. Skal vi lade hende ligge og græde lidt, når vi lægger hende på gulvet eller skal vi tage hende op med det samme?
Allerhelst vil hun hænge på armen eller i en bæresele hele dagen, men jeg prøver virkelig at få hende ned og lægge på maven, så hun kan styrke sin ryg og sin motorik – det er bare hårdt, når det altid indebærer gråd.
Hun har tidligere været til kiropraktor og havde lidt spændinger, men de skulle være løsnet op nu. Hun vil gerne lægge på maven i sansegyngen, når jeg hele tiden leger med hende, så tror ikke, der er problemer med ryggen.
Hun sover godt om natten, fra 19.30 til 06-07 afbrudt af to amninger, hvorefter hun hurtigt falder i søvn igen. Om dagen er det dog en kamp at få hende til at sove. Hun sover sjældent mere end 30 min ad gangen, selvom vi går og går. Tror i høj grad også, at det går ud over hendes lyst til at opleve verden.
Håber I kan hjælpe mig, for det er ved at være opslidende med al den gråd, det har varet mere end 1 måned nu.
Med venlig hilsen