Hej Charlotte
Som du selv skriver, så er det helt iorden, at din søn selv vender sig om og finder sig en foretrukken sovestilling.
Din søn kan vende sig om og selv om han ikke gør det så tit, så kan han rent faktisk godt. For hver dag der går, så bliver han bedre og bedre til det.
Og til trods for, at han måske fortsat er generet af refluks, så leg med ham på gulvet i maveliggende stilling - lad ham rulle - gerne flere gange i en retning og så tilbage til udgangspunktet igen.
Han skal selvfølgelig ikke lige have spist, men måske et par timer efter. Jo, mere i ruller og triller, jo stærkere bliver han.
Jeg håber, mit svar har givet dig mod til nu at sove roligt, og tænk også på, at du faktisk også forstyrrer ham, når du unødigt flytter på ham.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.