Hej fagpanel.
Jeg har en dejlig og glad dreng på 10 måneder. Han har kravlet, siden han var syv måneder og går nu selv og har gjort det et par uger!
Han sover kun én lur omkring middag( så skal vi ikke kæmpe med ham om aftenen og han kan falde i søvn i egen seng) Om aftenen putter vi ham mellem 19-20, hvor han har været i bad, fået grød ( det har vi dog sat i bero, da det ikke længere har effekt), og fået en flaske.
Han sover dog meget urolig og vågner mange gange, hvor han så stiller sig op i sengen. Vi giver ham sutten og lægger ham ned igen. Omkring midnat får han en flaske igen( den sidste) og han sover videre, men stadig meget uroligt og vågner mange gange. Han vågner igen ved en 03 tiden og er ked af det og kan kun trøstes ved at ligge ham i smørhullet, hvor han hurtig falder til ro.
Jeg vil rigtig gerne at han snart kan sove på eget værelse,og jeg ikke skal hente ham hver nat, fordi han vil over i smørhullet ( jeg starter nemlig på arbejde snart og min søn skal i vuggestue) . Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham og os til en roligere nat?
Og hvornår kan jeg forvente at han sover igennem, uden at vågne +5 gange?
Med venlig hilsen