Hej
Jeg skriver til jer, da vi meget længe har haft en søn, der kun sover 2-3 timer ad gangen.
Han er 2 år og 4 måneder.
Til daglig en meget aktiv, nysgerrig dreng. Han har en fantaktisk dagplejemor, hvor de er meget uden for og er meget aktive. Han sover 2-3 timer til middag, som han har brug for, da han er meget træt og hvis han ikke får sovet de 2-3 timer, kan vi mærke på ham, at han er en træt og pyllerede dreng – tænker det hænger sammen med, at han ikke får den dybe søvn, men det er bare min teori.
Putningen går okay, bedst når det er far der putter, men sådan er det og et eller andet sted fedt, at han har den succes, når han kan være morsyg.
Han sover omkring kl. 20.00 og så vågner han ved 22-23 tiden første gang. Der er han nem til at få til at sove igen, men så er han der igen efter 1-2 timer og sådan bliver det ved, og det svært at få ham til at sove igen.
Til sidst overgiver vi og tager ham med ind i vores seng, hvilket vi godt ved ikke er smartest. Vi har virkelig prøvet og tage kampen op her i sommerferien og ikke overgive os, men det har overhovedet ikke hjulpet, det gjorde tværtimod det hele meget værre – putning og sovningen.
Han sover på sit eget værelse som ligger lige ved siden af vores soveværelse.
Når han sover hjemme ved enten mine eller mine svigerforældre sover han hele natten i sin egen seng – kan være frustrerende for det gør at vi tænker at vi må gøre noget galt.
Synes, vi er der for ham, leger med ham, putter med ham inddrager ham i vores gøremål der hjemme.
Når han ligger mellem os, ja så kan han ikke komme tæt nok på og så sover han, og er slet ikke vågen.
Hvad er det for søren, vi gør forkert?
Synes efterhånden, vi har prøvet alt.
Venlig hilsen