Hej.
Vi har en søn på 1½ år der den sidste måned er begyndt at vågne tidligt. Han står op mellem klokken 4-5 og på dette tidspunkt virker han stadigvæk træt men vil ikke sove videre. Før dette startede sov han til kl.7-8-tiden.
Han er allerede træt ved 9-tiden hvor han er i vuggestue, men han vil ikke sove, når de andre ikke sover og så kommer problemet, han bliver meget overtræt og utrolig hurtig ked af det. Når de får ham til at sove, sover han mellem 1-2 timer til middag.
Vi henter ham som regel kl. 15 hvor han tit er meget træt og nogle dage så træt at han bliver rigtig ked af det over de mindste ting.
kl. 17.30 spiser vi aftensmad
kl. 18.15 starter aften/putte rutinen, han får et bad, får ble og nattøj på, astma medicin og vi læser en bog omkring kl. 19 kommer han i seng og sover forholdsvis hurtigt.
Men vågner som sagt mellem klokken 4-5.
Han er meget ked af det i løbet af dagen, hvilket han aldrig har været før, og jeg tænker at det er på grund af at han er træt.
Hvordan får vi ham til at sove længere om morgenen? Det er ikke muligt at trække den med at putte ham, for han er allerede ved at falde i søvn på sofaen, mens han får tøj og medicin.
Hilsen