Hej
Jeg har en pige på 18 måneder, som desværre er begyndt at have længere vågne perioder om natten.
Tidligere har vi, når hun vågnede om natten givet hende vand, sutten og kortvarigt været inde hos hende og så faldt hun i søvn, men nu har vi svært ved at få hende til at falde i søvn igen.
På “dårlige dage” vågner hun midt på natten eller kl. 4 og vil ikke sove igen. Vi kan “kæmpe” med hende i over en time, men lige så snart vi forlader hendes værelse, begynder hun at græde igen, selvom hun har ligget stille i lang tid og vi troede hun sov.
Vi vil helst ikke have, at hun skal vænnes til at sove i vores seng. Jeg har forsøgt at lægge mig på gulvet med min dyne og det hele indtil jeg var helt sikker på at hun sov og så tog det 20-30 min før jeg kunne komme i seng igen, men har også en gang måtte opgive denne metode efter have ligget på gulvet i fem kvarter og min datter sov stadig ikke.
Det endte med, at jeg alligevel tog hende med ind i seng. Jeg er egentlig lidt i tvivl om det holdbare i denne metode, men vi var efterhånden lettere desperate pga. søvnmangel, da vi begge har et job at passe. Har du nogle gode råd. Jeg er lidt i tvivl om hun “driver gæk” med os eller der er lidt separationsangst i det?
På “gode dage” falder hun falder i søvn omkring kl. 20.00 (hendes faste sovetid) og vågner omkring kl. 5, hvorefter vi forsøger at få hende til at sove igen. Enkelte gang lykkes det, men ofte giver vi op og tager hende med hende ind i vores seng, hvor hun ofte falder i søvn og sover 1/2-1 time, hvilket jeg tolker, som om hun har brug for mere søvn.
Problemet med at have hende i vores seng er, at jeg sover dårligt, når hun er i vores seng og derfor vil jeg helst undgå det. Måske er det luksus, men det ville godt nok være dejligt, hvis hun bare ville sove til kl. 6 specielt når vi skal op midt på natten og kæmpe med hende.
Mit håb med at forsøge at lægge hende til at sove igen, hvis hun vågner kl. 5, er et lille håb om, at hun efterhånden ville vænne sig til at sove lidt længere. Er det helt urealistisk? På dage hvor hun våger midt på natten og igen kl. 5 og ikke vil sove mere, virker hun lidt træt og pirrelig.
Så jeg tænker, at hun har brug for mere søvn. I vores ferie var hun meget eksemplarisk og sov igennem og vågnede først kl. 6.30-7.00, men lige så snart hun kom hjem i egen seng gik hun tilbage til at vågne tidligt igen. Derimod havde vi på ferien sværere ved at lægge hende til at sove, end vi plejer. Hun skreg højlydt, når hun skulle sove, hvilket hun ikke plejer.
Om dagen sover hun mellem 1-1 1/2 time i vuggestuen og det skal siges at hun aldrig har sovet helt så meget som andre børn i hendes aldersgruppe.
Jeg har tænk på årsager til denne ændring. Hun har ikke tidligere haft problemer med ørene og tænderne plejer ikke at give de store problemer, men jeg kan komme i tanke om 2 ting, som kunne have indflydelse på hendes søvn.
Dels har de haft vandskade i vuggestuen, hvilket betyder flere børn på mindre plads og dertil tilhørende støj og andre pædagoger end de sædvanlige. Dels prøver vi i øjeblikket at få hende til at spise selv med ske og det er hun ikke så interesseret i og hvilket betyder, at hun spiser mindre end hun plejer, specielt om aftenen, men der er ved at være på tide, at hun lærer det.
Hun kan med lidt hjælp og lidt mere træning spise nogenlunde med ske, men hun vil ikke rigtig. Vi prøver at opmuntre hende og gøre det til noget positiv, på ingen måde tvang og uden at rette på hende, men hun vil hellere spise med fingrene. Når det er noget aftensmad hun ikke kan spise med fingrene vil hun ikke have noget.
Så ender vi med at give hende en rugbrødsmad for, at hun kan sove bare nogenlunde. 3-4 dage gik det godt med øllebrøden om morgenen, men nu nægter hun at spise den selv og min mand har overgivet sig og mader hende, for at få noget i hende. Om morgenen vil hun godt mades, men ikke om aften. Nogle gode råd?
Med venlig hilsen