Kære sundhedsplejersken.dk
Jeg håber, I kan hjælpe mig med følgende. Jeg har en dejlig dreng på 19 måneder, der er glad, velspisende, veldrikkende og tilpas.
Jeg er dog lidt bekymret for hans afføring, der med få undtagelser som regel er ret løs og våd. Disse dage kan det næsten se ud, som han har dårlig mave.
Det har han bare ikke – han er glad som altid, har ingen feber eller mavepine, men har til gengæld en god appetit. Det eneste jeg kan komme i tanker om er, at han drikker – og har altid drukket – meget vand, men jeg kan næsten ikke tro, at det har noget med det at gøre? Han drikker også alm. sødmælk og går i verdens bedste vuggestue.
Er det normalt eller bør hans afføring være mere fast på nuværende tidspunkt?
Venlig hilsen