Hej
Jeg har mange gange læst spørgsmål og svar herinde, hvilket har hjulpet mig videre med mange ting. Super god hjemmeside.
Jeg har en dejlig søn på 11mdr. Der før sov igennem uden problemer. Måske en enkel brok for at få skiftet bleen, så ellers vende numsen til og sove.
Vores søvnproblem startede efter hjemvendt ferie. Vi tog til Frankrig i 4 dage. Kun mig og ham og besøgte min kusine og hendes lille datter og mand.
Han havde det fint derhjemme og sov også igennem selvom det var en andens seng. Den sidste dag vi var derovre, fik han meget dårlig mave, og pruttede hele tiden. Om aftenen havde han få og lidt afføring.
Vi skulle flyve kl. 21, hvilken var over hans sovetid (19.00) i flyet fik jeg hurtig en opvarmet MME og kort tid efter havde jeg et sovende barn på armene. Helvede brød løs for mig efter 30-45 minutter.
Han vågnede og begyndte at skrige. Jeg fik lov at sidde bagerst i flyet, hvor der var tomme pladser, til jeg evt kunne ligge ham. INTET hjalp til trøstning og gråden fortsatte nok en halv time.
Herefter blev han lidt stille og jeg stod op med ham samtidig med, at jeg vuggede ham. 5 min. efter begyndte han at kaste op. Ikke en særlig god oplevelse, specielt når man er alene om det. Men hjem kom vi i god behold.
Den første nat hjemme var han udmattet og sov fint. Herefter og indtil nu (2 uger efter) har vi stortset vågnet hver time. Jeg kan sommetider ikke trøste ham og han græder længe.
Jeg giver ham nogle gange lidt vand og det hjælper for at få ro i ham, men han vågner igen efter 🙁 jeg er begyndt at vugge ham igen, selvom jeg havde en hård kamp i sin tid med at lære ham selv at falde i søvn, og nu også flere gange haft ham sovende i min seng ( jeg har altid sagt, at det ville jeg ikke begynde på :))
Jeg er virkelig træt og har brug for råd uden at give ham andre vaner. Vil bestemt ikke have, at han sover i min seng, selvom jeg bukker under efter flere timers manglende søvn.
Hjælp, hvordan finder vi rytmen igen? -det gik ellers så godt.
Ps. Hans dårlige mave er gået i orden nu, men han prutter stadig meget. Kan det være, at han har smerter ?