Hej Else.
Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan give nogle gode råd omkring bedre nattesøvn.
For næsten 3 år siden blev min mand og jeg forældre til en alletiders fræk pige, som jeg fremover nævner som T.
Hun er kvik i pæren. Gik og talte, da hun var omkring 10 mdr. Hun er stadig langt fremme både motorisk og sprogligt. Hun halter dog et stykke bagefter på det sociale område. De andre børn må ofte ikke komme tæt på hende, når hun leger. Dette kan resultere i bid og slag.
Hvis tingene ikke går, som hun havde planlagt – fx hvis en stol vælter, når hun vil have den til at stå op – så bliver hun helt rasende og råber og skriger af det, der gik galt. Dette kan også udvikle sig til selvskade (f.eks. slå eller bide sig selv).
Vuggestuen har lavet en PPR-indstilling i april 2018. Det ser dog ikke ud til, at der sker mere på den front før efter børnehavestart i februar 2019.
Igennem vuggestuen har vi også haft et møde med et ressourceteam, som anbefalede, at vi fik en fysioterapeut til at lave en sanseprofil på T. Dette bliver påbegyndt d. 19. dec. 2018. Vi håber, at det kan give os noget klarhed på, hvordan vi kan skærme T mod for mange indtryk.
Og her er så vores største problem, som er på hjemmefronten.
T har aldrig sovet ret længe ad gangen, eller ret meget for den sags skyld. Hun sov det, vi forventede, i de første 3-4 mdr. Dog med meget korte middagslure på kun 10-30 min. Men derfra og til hun var 23 mdr., havde hun 10-12 opvågninger i løbet af natten (kl. 00-06). I det sidste års tid er hun kommet ned på omkring 2-3 opvågninger, de fleste nætter. Det kan godt være flere, men hun sover aldrig igennem.
Men opvågningerne er blevet erstattet af mararidt/angstskrig og talen i søvne. Hun vågner ikke altid af dette. Når hun taler/råber i søvne er det som oftest: “Det er min!” “Det er ikke min tur!” “Det er min tur” “NEj, ikke den mad” “Du må ikke tage den” (Det er den mest hyppige) “Jeg vil ikke…” Og mere i den dur.
Det hjælper ofte at lægge hånden på hende og sige shh… Nogle gange er jeg nødt til at holde hende. Hvis hun vågner, kommer hun som regel ind i vores seng, men der får hun også mareridt.
Hun er på det seneste begyndt at snakke om, at hun er bange om aftenen. Nogle gange er det vinden, nogle gange mørket, nogle gange noget helt tredje. Det er sjældent det samme to dage i træk.
Jeg er pt. gravid igen 17+5. T. har ikke fået noget direkte af vide, men hun har plaget længe om en lillebror/lillesøster, så vi har aftalt, at hun kan blive storesøster til sommer.
Jeg kunne virkelig godt bruge min nattesøvn. Min mand døjer med eftervirkningerne fra en hjernerystelse, så det han kunne også godt bruge sin nattesøvn.
Vi går ikke til nogle ekstra aktiviteter i løbet af ugen, undtagen legestue onsdag aften. Der er der som regel ingen problemer med at dele og lege i nærheden/sammen med de andre.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i det jeg skriver, og måske kan du komme med nogle gode råd til at komme natteangsten til livs.
Vi har prøvet en tyngdedragt, men ikke med nogen synlig effekt.
Mvh.