Hej Vibeke
Vi har 3 børn og den mindste er nu 3 år. Nu er vi dog løbet ind i et problem, vi ikke selv kan løse. Måske nok mest fordi vi ikke er helt enige om, hvordan vi skal forholde os.
Vores søn smed bleen for ca 2 måneder siden. Han er tør både dag og nat. Der har dog hele tiden været problemer med afførings-delen, og det har eskaleret.
Han holder på afføringen i så mange dage (5-10), at det til sidst siver ud bag af ham. Derved kommer vi til at skifte tøj på ham gange mange, når han trænger til at komme af med noget. Selv om vi giver ham en ble på og siger, han må lave pølser i den, så kan han heller ikke det mere. Han holder simpelthen på det, fordi jeg tror, han ikke rigtigt ved længere, hvad han skal med det.
Nu er vores spørgsmål så, om vi skal give ham ble på igen, eller hellere skifte tøj på ham 5-6 gange om dagen, når det er på sit højeste??? Vi har forsøgt os med lokke-metoden, og lovet ham noget han gerne vil have for at lave pølser på toilettet, det virker heller ikke…
Håber du kan hjælpe os, for det er så synd for den bette mand, og han går rundt med mavepine meget af tiden.
Med venlig hilsen