Hej Hannah
Jeres søn er endnu kun 3 år og de udfordringer du beskriver, passer med hvor langt børn på 3 år er i deres udvikling.
Han er endnu ikke så moden, at han kan forstå, hvordan tingene hænger sammen. Det virker derfor ikke, at I sender ham væk fra jer, når han handler uhensigtsmæssigt. Han har tværtimod brug for, at I giver ham nærvær og forklarer ham ganske enkelt, hvad I gerne vil have af ham, men I må ikke lægge det ansvar på ham, at han skal være i godt humør, før I vil være sammen med ham.
Så send ham ikke væk, men bliv i rummet sammen, så han kan fornemme, at I vil hjælpe ham.
I skal selvfølgelig sige til ham, hvad han må og hvad han ikke må, men I må give plads til, at han bliver sur og frustreret, når han får et nej. Det er en læringsproces, at lære at håndtere et afslag. I må hjælpe ham med at håndtere den vrede/frustration, der helt naturligt kommer og I må tilbyde ham jeres nærvær, så I kan trøste ham, - men samtidig holde fast i jeres ”nej”.
I kan støtte ham i denne læringsproces ved at sætte ord på hans frustration. Når man er 3 år, så synes man at mangle ord for det, man gerne vil udtrykke, - og det er ganske enkelt frustrerende. Det kan sammenlignes med, at du selv i en ophedet debat lige skal argumentere for din sag på et fremmedsprog, som du kun lige behersker med hverdagsvendinger, men hvor du endnu ikke det helt store nuancerede ordforråd.
Det er et sundhedstegn, at jeres søn gerne vil lege med sin mor og far. I er hans nærmeste og det er fra jer, at han skal lære og udforske verden. I skal hjælpe ham med, hvordan verden ser ud, forklarer alle de ting han undrer sig over, kort sagt, I er hans lærere til at forstå verden og få den viden, der hjælper ham i hans udvikling.
Der er jo rigtig meget, som han endnu ikke forstår og leg er vejen til at forstå. Så når han vil lege så se det som, at han vil lære. Hans temperament er en drivkraft i forhold til, at han også presser sig selv i sin udvikling, så selv om I opfatter det som hårdt, så er det også positivt.
Man kan ikke sidde særlig længe ved et middagsbord, når man er 3 år og når det er sidst på dagen, så er det rigtig vanskeligt. Jo tidligere på dagen, jo mere overskud har han til at overskue bordet og dermed kunne forholde sig til maden og ikke mindst smage på maden. Så I vil nok have mest succes med ny mad og hygge ved måltiderne i weekenderne.
Det kan være en god idé, at I opfordrer ham til at smage på nye ting mindst 10 gange. Og sig gerne til ham, at han kan spytte ud, men han skal lige prøve at smage. I vil formentlig opdage, at jo flere gange han smager på det samme, jo mere ryger der indenbords. Han har brug for at genkende smagen og det sker ved gentagelser.
Ang. hans påklædning, så tænker jeg, at det er et fornuftigt forslag du har med, at I hjælper ham i hverdagen og så bruger tid i weekenden, hvor I opmuntrer ham til selv at tage noget af tøjet på.
Måske kan I foreslå ham, at han tager den ene sok på og så hjælper I ham med den anden. Eller I giver bukserne på og han så tager blusen, etc. Der er meget berøring, når man bliver klædt på og det kan være rigtig rart og trygt, når man er 3 år. Så selv om man selv kan tage tøjet på, så kan det være rigtig rart, at blive hjulpet og nusset i den forbindelse.
Håber I kan bruge mit svar.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.