Hej Sille.
Tak for beskrivelsen af jeres søn især, hvordan det ergået til, at han er begyndt at tisse i bukserne igen.
Jeg synes din ide med at gå til lægen den er rigtig fin. Det er et accelererende problem med din søns tisseri, og selv om han tidligere ikke havde urinvejsinfektion, så kan han jo godt have fået en infektion nu.
Når han er undersøgt, og hvis der ikke er nogen fysiologisk forklaring på hans tisseri, så synes jeg, at I med fordel kan kontakte jeres sundhedsplejerske og bede om et ekstra besøg med henblik på at tackle situationen, som den er lige nu.
I kan også prøve at læse ”Historien om Hr. Pølle” for ham, så han få mere fornemmelse for, hvad det er, som I sigter på med hensyn til hans renlighed. I kan også bruge vores lille historie om at blive renlig, og se om den kan bringe et nyt perspektiv ind for jer.
Mange børn i jeres søns alder bruger ble om natten, så I kan ikke forvente, at han endnu kan undvære den. Når han i adskillige dage vågner op med en tør ble om morgenen, så er han parat til at undvære natbleen.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.