Hej Else.
Jeg er forælder til en dreng på 3 1/2 år. Han har siden sommeren 2009 tisset på potten i dagtiden i Vuggestuen. Vuggestuen spurgte flere gange i løbet af efteråret 2009, om det var tid til at smide bleen helt. Jeg syntes vi skulle vente lidt endnu, da han ikke selv sagde til, men blev sat på potten i vuggestuen. I december 2009 valgte vi så at tage bleen af ham om dagen. Der gik 9-10 dage med tisseuheld x flere om dagen. Derefter blev han renlig om dagen, sagde til når han skulle tisse og lave og havde to uheld på 2 1/2 måned.
Derefter begyndte han at tisse i bukserne flere gange om dagen. Han begyndte at ville holde sig og sad og hoppede på stolen. Når vi foreslog ham at gå på toilettet, ville han da slet ikke derud. Løb så selv derud, når det var helt op over og tissede en plet. Så er han derefter blevet dårlig til at sige til. Vi håbede jo hele foråret på, at nu blev det bedre. Det skal lige siges, at han startede i børnehave 1. marts, 14 dage efter han var begyndt at tisse i bukserne, og blev så storebror d. 31. marts. Vi tog tisseriet stille og roligt, nu hvor det var sket flere store ting i hans liv. Men nu hvor det snart er oktober, tisser han oftest i bukserne 2-3 gange om dagen.
Han siger altid til, når han skal lave og en gang imellem når han skal tisse. Det er oftest svært at få ham med ud på toilet, hvis vi spørger ham om han skal tisse. Når vi skal af sted, skal han tisse af, hvilket oftest er til stor protest.
Det er rigtig hårdt og svært ikke at skælde ud, når han tisser fx. 10 min efter man har spurgt ham. Vi har prøvet forskellige tilgange, fx. at sige “nu skal du ud at prøve at tisse”, jeg går med dig. Gå ud med ham på faste tidspunkter, når vi står op, inden vi spiser, ca. 1/2 time efter maden osv.
Han virker ligeglad og det er som om han ikke mærker han skal tisse, eller ikke gider. Siger tit han ikke skal tisse, men skal vi så af sted, hvor han med protester må gå ud og prøver, tisser han er ordentlig portion.
Vi er ved at være så trætte af det hele, at vi har snakket med børnehaven om at give ham ble på igen. Det synes børnehaven ikke, da de siger, at det er et nederlag for ham. Jeg synes det er et nederlag, at han skal have våde bukser 2-3 gange på en dag og jeg kan se han bliver ked af det. Vi har nu prøvet at give ham bleen på i visse situationer, fx. en dag hvor vi skulle i Randers Regnskov. Han tissede i bleen og ville gerne have den på. sagde ikke til og ville ikke på toilet, når vi spurgte.
Håber du har nogle forslag til handlemåder eller løsninger.
Med venlig hilsen