Kære Mai-Brit.
Tak for din beskrivelse af hvordan jeres søn reagerer, når han kunne blive forladt.
Børn er meget forskellige, og han er altså følsom over for, om han pludselig er et sted uden sine kære.
Jeg tænker, at mange børn ser fjernsyn og hører masser af nyheder om børn, som har det svært. Her i sommer har flygtningespørgsmålet fyldt meget. Og beskrivelser af børn (og voksne) som flygter i både – og nogle klarer det, men andre gør ikke – det tumler muligvis rundt i jeres søns hoved. Det gør ham muligvis bange? For han ved jo ikke, om det angår ham, eller om der kunne ske sådan noget, der hvor I er. En del børn i hans alder gør sig den slags spekulationer, uden at vi som forældre ved om det.
Jeg ved ikke om I i familien har noget i jeres baggrund, som kan være medvirkende. Det sker af og til i familier, hvor man allerhelst vil glemme det, der har været så smerteligt. Mange børn opsnapper brudstykker af historien og fantaserer om de uhyggelige ting. Derfor er det vigtigt, at I finder ud af, om jeres søn føler, at truslerne er tæt på ham – sådan helt personligt. Det kan jo være.
Det vil hjælpe ham, at han kan fortælle jer om, hvad han tænker. Her er det vigtigt allerførst at lytte. Hvad er det, han forestiller sig? Hvad er det, der kan ske – set i hans optik – når I ikke lige er der? Lad ham fortælle så meget som muligt. Så kan I fortælle ham, at der ikke er krig i Danmark. Og at det ikke er nødvendigt at flygte – og at det sker ikke i jeres familie.
Det er også rigtig godt, at I følger ham som han er. Det er en meget fin beskrivelse du giver af den tur, hvor han var meget betænkelig ved at skulle opleve løverne. Han ender med at sige ja, og han oplever den personlige sejr, det er for ham. Det er den type successer, han har brug for.
Han søster er sandsynligvis et andet barn – og et andet menneske. Der er ikke to børn, som er ens.
Hvis I synes I selv har behov for mere sparring end hvad en hjemmeside som vores kan give, så kan I opsøge den rådgivning, som findes i jeres kommune. Alle kommuner skal nemlig have en åben rådgivning, hvor forældre kan henvende sig og få råd og hjælp til de udfordringer, de føler de har behov for at få drøftet. Det er ofte familiekonsulenter, sundhedsplejersker, socialrådgivere, psykologer og andre fagfolk, som står for rådgivningen.
Jeg vedhæfter en artikel, som I måske også kan bruge ideer fra.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk