Hej Heidi
Når din datter tager bleen af om aftenen, så kan det være fordi, den generer hende, at hun sveder i bleen, at den klemmer eller andet.
Men et eller andet gør, at hun ikke synes, at det er behageligt, at have bleen på.
Og når hun så ligger bar, så er det kendt, at mange netop tisser eller kommer af med afføring, når bleen tages af, - med andre ord, så giver det luft og det sætter noget i gang.
Jeg vil foreslå dig 2 ting. Lad din datter løbe lidt omkring uden ble inden sengetid og forsøg at sætte hende på en potte med en lille bog eller andet legetøj. Så hun lige sidder der i et stykke tid og så kan du med held få hende til at lave noget i potten, - og så undgår du svineriet senere på aftenen og hun får ro til at sove.
Det andet jeg vil foreslå dig, er, at du prøver en helt anden ble. Det kan være, at din datter finder mere velbehag ved en anden ble og derfor ikke vil tage den af.
Håber du har fået inspiration til at prøve disse forslag.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.