Hvis dit spædbarn er sygt
Der er heldigvis ingen undersøgelsesresultater, som peger på, at spædbørn er en udsat gruppe, når det handler om COVID-19. Sundhedsstyrelsen har nogle opmærksomhedspunkter til forældre, når spædbarnet er sygt.
- Udvikler hoste, vejrtrækningsbesvær (har åndenød)
- Bliver sløvt og apatisk, slapt eller fraværende
- Huden bliver kølig, bleg eller blålig, barnet gylper ofte, har tørre bleer.
- Hvis barnet har feber (over 37,5) eller lav temperatur (under 36) målt i endetarmen.
Hvis du selv eller andre i husstanden har COVID-19
Efter udskrivelsen skal familier med nyfødte, født af mor med bekræftet COVID-19, være særligt opmærksomme på diskrete symptomer. Herunder manglende suttelyst, slaphed, hurtig, udsættende eller besværet vejrtrækning, hoste, feber eller abnormt lav kropstemperatur. Det kan også være tiltagende gylpetendens eller og tegn til forkølelse.
Alle familier med nyfødte, som er født af en mor med bekræftet COVID-19, har mulighed for direkte telefonisk henvendelse til fødestedet de første 3 uger efter udskrivelsen. Det er forskelligt, hvordan dette håndteres på de enkelte fødesteder,
Kilder
Håndtering af COVID-19: Gravide og fødende kvinder, samt partner og det nyfødte barn. Sundhedsstyrelsen 11.04.2020.