Hej mavs
I har allerede gang i noget af det rigtige.
Det er en helt fint at starte med, at sutten ”bor i sengen” og har din søn lyst til sin sut, så må han putte med den i sengen.
Når han klynker og vil have sin sut, fx når han kommer hjem fra dagplejen, så sig til ham, at han må ligge sig og putte med sutten i sengen.
Mange børn i den alder bruger sutten om eftermiddagen til at ”tage en pause” og fordøje dagens mange indtryk og når de har hvilet lidt, så står de op igen og er klar til resten af dagen.
Og når I nu har taget beslutningen om, at han ikke skal have sutten hele tiden, så hold fast i den beslutning. Når han så efter nogle dage erfarer, at I holder fast I jeres beslutning om, at han ikke hele tiden skal have sutten, så stopper han også sit klynkeri, for han erfarer, at det ikke hjælper spor.
Held og lykke med sutteafvænningen.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.