Kære Laura.
Der kommer jo en del anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen mv. Og her i sundhedsplejersken.dk gør vi os umage med at følge de aktuelle anbefalinger, der kommer fra myndighederne.
Det er altså at undlade D-dråberne, hvis man glemmer dem en enkelt dag. Man kan godt komme til at overdosere med D-vitamin. Bare for en enkelt dags skyld, så gør det ikke noget. Og at du har givet dobbelt dosis nogle gange, det er der ikke grund til at bekymres over.
Det er faktisk godt, hvis man kan huske D-dråberne hver dag. Jeg ved, at nogen sætter deres smartphone til at give lyd, eller vælger et tidspunkt fx om morgenen eller inden sovetid, hvor de giver D-dråberne.
Jeg håber, at svaret her hjælper dig lidt på vej.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.