Hvad er årsag til stivkrampe?
Stivkrampe forårsages af den bakterien Clostridium tetani, der kun kan overleve i omgivelser, hvor der ikke er ilt (fx jord med bakterien på, der kommer ind i kroppen via en rosentorn, der stikker dybt ind i huden). Selve bakterien har kun ringe evne til at vokse i vævet, men den danner et kraftigt virkende giftstof, der spreder sig til nerver i sårområder og transporteres via nervebanerne til hjerne og rygmarv. Her hæmmer det giften normale aktivitet af især de motoriske nerver.
Hvordan udvikler stivkrampe sig?
Inkubationstiden er (1)-3-14-(21) dage. Stivkrampe begynder ofte med muskelspasmer i ansigtet (trismus) og synkebesvær samtidig med stivhed eller smerte i musklerne omkring nakke, skuldre eller ryg. Spasmerne spreder sig hurtigt til maveregion samt overarme og lår. Patienten kan spænde ryggen som en flitsbue (opistotonus) og ansigtudtrykket kan være spændt (risus sardonicus). Hvis infektionen diagnosticeres og behandles tidligt, er helbredelse mulig. Helbredelse tager normalt mindst 4-6 uger.
Stivkrampe hos nyfødte (ekstremt sjælden i vestlige lande) giver de samme symptomer hos nyfødte. Neonatal (nyfødte) stivkrampe kan opstå efter fødsel under dårlige sanitære forhold, især hvis navlesnoren bliver forurenet. Før vaccination blev indført, var stivkrampe en kendt årsag til død hos nyfødte.
Bakterien findes i jord, og indgangsporten for infektionen er oftest et forurenet sår. Selv de mindste sår kan blive inficeret af tetanusbakterier, og af og til kan man ikke finde en indgangsport for infektionen.
Ved en sårskade skal – hos tidligere grundvaccinerede – gives en revaccination mod tetanus, hvis sidste vaccination er mere end 10 år gammel. Stivkrampe er ikke smitsom mellem mennesker.
Behandling foregår på sygehus, normalt på en intensivafdeling. Der gives antibiotika for at dræbe bakterien og modgift for at neutralisere giften. Der behandles også med medicin til at kontrollere kramperne (spasmerne) og til at stoppe den abnorme aktivitet i nervebanerne, som ellers ville kunne skabe forstyrrelse i hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur.
Der er blevet tilbudt stivkrampevaccination siden 1949 (sammen med vaccination for difteri). Der har været 40 tilfælde af stivkrampe siden 1980. Grunden er, at vaccinationer mod stivkrampe forebygger sygdommen og at vaccinationsdækningen i befolkningen er meget høj.
Kilde
Statens Serum Institut – 2013.