Hej Marion
Vi har en søn på 17 måneder. Han er utrolig aktiv og det meste af tiden i et forrygende højt humør. Men han er begyndt at have sin helt egen mening om tingene.
Han kan kun tale lidt, som “va” for vand o.s.v., men forsøger tit at kommunikerer noget til os og hiver os hen til det sted han gerne vil noget.
Når tingene så ikke går som han vil have det, så bryder helvede løs. Det kan være os der siger nej, en stol der står forkert, eller ting der er umulige at lave om på, f.eks steder han ikke kan nå. Han bliver meget meget arrig og ligger på gulvet og skriger, tit får han hidset sig selv så meget op, at vi tror, han ikke selv kan komme ud af det igen.
Vores reaktion er som oftest at stå ved vores beslutning, om det han ikke må, men tilbyde ham trøst, og vi forsøger også gerne at aflede ham. Men han vil os ikke, når han er så hidsig. Tager vi ham op vrider han sig løs og lægger sig igen på gulvet. Så lader vi ham gerne ligge lidt og efter lidt tid tilbyder vi ham igen trøst.
Vi har forsøgt at skælde ham ud ved at sige “stop” og “slap af”, det hjalp i en periode men ikke længere altid. Vi er godt klar over, at det formentlig bunder i frustrationer over, at han ikke kan kommunikere sit budskab, og vi prøver nogen gange også at forklare, men han er nok lidt lille til en lang forklaring, selvom han da forstår meget.
Det vi er mest i tvivl om, er hvordan vi takler ham bedst, når han bliver så hidsig, og om vi kan hjælpe ham på sigt til at lære at styre sit temperament. Skal vi være konsekvente, eller lidt eftergivende?
Jeg har selv været meget temperamentsfuld som barn og det har bestemt ikke altid været lige sjovt i skole og institutioner, så vi vil gerne føle os rustet til at hjælpe ham så tidligt som muligt.
Vi læser gerne om emnet, hvis der er noget litteratur, du kan anbefale.
Venlig hilsen