Hej
Vi er de heldige forældre til en stor, aktiv, livlig og meget snakkende pige på snart 26 mdr. Men vi er stødt i et problem.
Vi har gennem længere tid haft store problemer med at få hende i seng til en acceptabel tid, ofte bliver klokken halv elleve, eller endda elleve, inden der bliver ro og hun sover.
Hun er simpelthen ikke træt, hun snakker, leger og bliver vildt sur og ked af det, når vi “kæmper” med hende.
Vi har nu i snart 3 uger undladt middagsluren, og nu kan vi putte hende kl. 20 og det går uden gråd og sure miner. Hun virker meget frisk om morgenen (kl.7)og vi har en god tid med hygge osv.
MEN….vores dagplejemor, som vi er meget glade for, mener hun skal sove til middag, men hvad vil være det mest rigtige både for hendes udvikling og hendes dagligdag.
Vi er på dette punkt noget uenige. Jeg vil håbe I kan give en professionel begrundelse for enten det ene eller det andet.
Venlig hilsen