Hej.
Jeg skriver til jer fordi jeg har en søn på fire måneder, der ikke er ret glad for at sove. De sidste to måneder har han stort set sovet 25-30 minutter af gangen om dagen ude i barnevognen. Jeg kan nogle gange bruge ligeså lang tid på at få ham til at falde i søvn. Han begynder at græde så snart han bliver puttet i liften, og nægter at overgive sig. Så jeg går og går rundt i haven med vognen. Når han så begynder at græde efter maks en halv times søvn, så kan jeg ellers begynde at gå igen. Nogen gange kan det lykkes mig at få ham til at falde i søvn igen, men de fleste gange bliver han kun rolig imens jeg bevæger vognen, og begynder så at græde. Jeg har prøvet at lade ham græde for at se om han ikke selv vil falde til ro, men det virker helt modsat, og han græder bare endnu mere. En gang i mellem kan han sove et par timer uden at jeg haver været ude ved ham, men der er intet mønster eller logisk forklaring på hvorfor han pludselig gør det. Natten er også et problem, han vågner hver anden time de fleste nætter. Jeg ammet de første tre måneder, men er gået over til flaske, da jeg ikke havde ret meget mælk. Han får mad ca. hver tredje til fjerde time, så når han vågner efter to timer giver jeg ham ikke noget at spise.
Håber i har nogle gode råd
Vh En træt mor.
Søvn – 4 mdr og afbrudt søvnmønster
En træt mor
Bliv medlem
Og få gode råd fra eksperterne og udvidet adgang til brevkassen.
Terminsberegner
Brug terminsberegneren, når du vil vide, hvornår det er mest sandsynligt, at jeres kommmende barn bliver født.