Hej
Min søn på 4 måneder har store problemer med sin mave – specielt om natten. Da han var helt spæd, havde jeg ham med til børnelægen (vi bor i udlandet, hvor man går direkte til børnelægen med sit barn), da han hele natten lå med benene trukket op til maven og små-græd med lukkede øjne, mens han pressede alt hvad han kunne.
Når jeg lagde min hånd på hans mave, var den helt hård; så mange kræfter lagde han i sit forsøg på at presse noget ud, der ofte ikke var andet end luft. Desuden var det stort set umuligt for mig at få ham til at bøvse om natten, efter jeg havde ammet ham. Han fandt ro ved brystet og faldt meget hurtigt i søvn uden egentlig at have spist ret meget.
Når jeg lagde ham op på min skulder for at få ham til bøvse, sov ham blot videre, mens jeg gik rundt i værelset og med små klap på ryggen forsøgte at få det luft ud af hans mave, som han havde slugt. Men lige meget hvor længe jeg gik, lykkedes det mig meget sjældent. Jo længere hen ad natten vi kom, jo værre blev det for ham og meget tidlig morgen har vi tit tilbragt en halv times tid på badeværelset, hvor han har ligget på puslepuden uden ble og med benene løftet op, da det hjalp ham til at komme af med afføring. Derefter kunne han falde til ro og sove lidt igen.
Børnelægen mente, min søn havde kolik, da han også græd meget om aftenen. Men vi prøvede også at skifte til nogle andre D-dråber, hvilket faktisk hjalp ham en smule, men det blev aldrig rigtig godt med hans mave. Så da han var to måneder gammel købte jeg i Danmark ACD-dråber. Da jeg kunne læse på flasken, at de kun var til for tidligt fødte børn og min søn er født i uge 41 (4020 g), spurgte jeg den praktiserende læge i Danmark til råds. Hun mente sagtens, at jeg kunne give ham dem, men jeg skulle prøve at give D-dråber igen efter en måneds tid, når flasken var brugt op.
De første 14 dage han fik ACD-dråberne gik det rigtigt godt. Han kom let af med afføring og han var meget mere rolig om natten, vågnede kun for at spise ca. hver tredje time. Men så gik det langsomt den anden vej igen. De sidste 14 dage, hvor han fik ACD-dråberne begyndte han at gylpe/kaste op flere gange om dagen, hvilket han ikke tidligere havde gjort, men han begyndte også på dette tidspunkt at spise mere.
Den sidste dag med ACD-dråber opdager jeg blodpletter i hans ble. Det var meget lidt og lignede nærmest små punktummer eller ca. 5 mm lange ”snore”. Vi kørte med det samme til hospitalet, hvor han blev undersøgt og hans mave ultralydsscannet. Men de kunne ikke umiddelbart se, at han skulle fejle noget – de var tre forskellige læger, der alle var henne og mærke samt klemme hans mave sammen.
Men min søn lå helt roligt på briksen og kiggede rundt i rummet eller undersøgte lægernes hænder nøje. Han sagde ikke en lyd, så ondt må han ikke have haft. Efter 5 dage med blod i bleen er det nu forsvundet og han får ikke længere ACD-dråber.
Kan ACD-dråberne have været skyld i blodet i hans afføring?
Der har været tale om, at han måske havde en rift. Men kan en rift bløde i 5 dage i træk? Og hvordan kan han få en rift, når han på intet tidspunkt har haft hård mave?
Vi sendte en afføringsprøve til laboratoriet, men den var negativ.
Nu får han igen bare D-dråber og jeg er kommet på en mælkefri diæt, da børnelægen mente, at min søn kunne have mælkeallergi. De 5 dage, hvor han havde blod i afføringen, havde det også en slimet konsistens. Men inden jeg nåede at gå i gang med diæten var min søn holdt op med at bløde og den slimede konsistens var også forsvundet. Det eneste, som jeg havde ændret på var ACD-dråberne, der var udskiftet med D-dråber.
Nu er hans afføring tyndt, gulligt og med en meget stærk syrlig lugt. Lyder det sandsynligt, at han skulle have mælkeallergi?
Nu, 4 måneder + 1 uge, er min søn stadig meget urolig om natten. Han vågner og græder minimum hver anden time, hvor det eneste der hjælper ham er at få noget at spise. Han falder hurtigt i søvn ved brystet og jeg har stadig problemer med at få ham til at bøvse. Når han er faldet i søvn lægger jeg ham tilbage i hans seng, men jeg føler knap, at jeg når at falde i søvn før min søn begynder at sparke og trække benene op til maven.
Hans lille hoved kører fra side til side og det ser klart ud til, at der er noget, som irriterer ham. Jeg lægger ham over min skulder og forsøger med små klap at få det luft ud som sandsynligvis driller ham. En gang imellem lykkes det og jeg lægger ham tilbage i sengen (han er her på intet tidspunkt helt vågen og øjnene er stadig lukket). Han er dog stadig urolig i sengen og kun hvis han er heldig at kunne presse en prut ud, falder han helt til ro igen.
Ellers er jeg nødt til at tage ham op igen og vugge ham, indtil han slapper af og falder i søvn. Sådan forsætter det hele natten indtil kl. seks/halv syv, hvor han er helt vågen og begynder at snakke. Vi står op og jeg går ud for at skifte ham. Mens han ligger på puslepuden er der mange dage, hvor det lykkes ham at presse afføringen ud. Det ser hverken ud til, at han har ondt eller, at det kræver en masse ”presse-arbejde” fra ham.
Han er max vågen en time efter, at vi er stået op, da han er så træt, at når jeg lægger ham i barnevognen, falder han i søvn med det samme. Så sover han gerne op til tre timer om formiddagen, inden han vågner for at få noget at spise. Han sover helt roligt i sin barnevogn, dog ”vågner” han grædende. Hans øjne er stadig lukkede og lader jeg ham ligge for at vågne selv eller forsøger at give ham sutten, begynder han blot at græde endnu mere.
Når jeg tager ham op, åbner han øjnene en smule overrasket og stopper med at græde. Herefter er han max vågen 2-3 timer, inden han igen er så træt, at når jeg lægger ham i barnevognen, sover han gerne 1,5 til 2 timer igen. Sådan forsætter vores dag og kl. syv om aftenen bliver han lagt i sin seng, hvor det langt fra er lige så nemt at få ham til at falde i søvn, som det er i barnevognen.
Så han har en meget mere rolig søvn i løbet af dagen end han har aften/nat. Han spiser heller ikke så mange gange i løbet af dagen som om natten, men til gengæld er de fleste måltider noget længere. Jeg har prøvet at tilbyde ham mælk lidt oftere, så han ikke skulle være så sulten om natten, men han bliver vred og græder lige så snart, jeg lægger ham ned i mine arme, med mindre han er sulten. At lokke ham til at spise lidt, når han ikke er rigtig sulten, er derfor ikke muligt.
Han er desuden begyndt nogle gange, når jeg ammer ham om dagen, pludselig efter at have spist ca. 5 min. at give slip på brystet og grædende spænde sig op som en flitsbue. Nogle gange prøver han at tage fat igen, men det samme sker efter en ny slurk eller to. Det virker lidt som om han faktisk er mere sulten, men at det gør ondt i hans mave, når han drikker.
Det kan ikke være mangel på mælk, for når han græder, løber mælken ud af hans mund. Andre gange hvor han virker til at være sulten og jeg forsøger at lægge ham til, nægter han simpelthen at drikke. Men rejser jeg mig op, går lidt rundt i stuen fem minutters tid og så tilbyder ham noget at spise igen, så tager han brystet med det samme og drikker som om jeg havde sultet ham.
Lyder det som om han har mælkeallergi eller kolik eller måske noget helt tredje?
Hvad kan skyldes, at jeg pludselig har problemer med amningen om dagen?
Skal jeg begynde at give ham noget grød om dagen og måske vælling til natten? Han åbner fint munden, når han får sine D-dråber på en ske.
Hvad kan skyldes, at han sover meget bedre om dagen end om natten? Er der noget, som jeg kan gøre for at hjælpe ham til en mere rolig og afslappet nattesøvn?
Kunne han have gavn af noget BioGaia (mælkesyrebakterier)?
En gang om ugen mødes min søn og jeg med andre mødre, der alle har børn i alderen 1,5 – 7 måneder. Vi synger og leger med børnene, og min søn nyder det. Han griner og smiler og kigger nysgerrigt rundt på de andre børn. Så for andre ligner han umiddelbart en dreng, der trives fint. Han tager også pænt på og vejer nu 6,8 kg og er 64 cm lang (han er vokset 10 cm siden han blev født).
Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, når du læser mit brev. Måske du har nogle gode råd eller ideer, som kan hjælpe os.