Kære sundhedsplejerske
Jeg har en søn på 5 1/2 måned, som sover utrolig godt om natten, men om dagen han har svært ved at finde ro i barnevognen, når han skal sove. Vores dag ser oftest sådan ud:
Står op kl. 6.
Formiddagssøvn kl. 8.30 puttes han udenfor i barnevogn – sover kun 1/2 time og græder, hvor jeg så vugger han i søvn igen, sover 10-15 min og græder igen, så vugger jeg igen eller går en tur hvor han så falder i søvn eller ligger lys vågen. sover han vågner han gerne efter 15 min efter vi er kommet hjem.
Middagssøvn kl. 12-13 hvor vi har samme rutiner som om formiddagen med, at han vågner efter en halv time.
Sidst på eftermiddagen tager han en powernap på ca. 45 min. idet vi har svært ved at holde ham vågen til kl. 19.30-20, hvor han bliver puttet.
Sover godt om natten. Vågner gerne 1 gang for at spise og så vågner han igen kl. 6.
Vi har tidligere haft en periode ved ca. 3 måneders alderen, hvor han vågnede efter en halv time ude i barnevognen, hvor vi så stod på vagt. når den halve time var gået og ligeså snart han vågnede, trillede vi lidt med vognen. Det gjorde vi over 14 dage og syntes ikke det gav potte. Derefter prøvede vi at lade ham græde, når han vågnede efter en halv time og det gjorde at han kun i kort tid.
Siden dengang har han sovet i ca. 1 1/2 time til 2 timer 2-3 gange om dagen, men efter hans 5 måneders vaccination stoppede det og vågner nu igen efter 1/2 time. Så nu har vi prøvet igen at lade ham græde lidt, men det er efterhånden for hårdt at høre på og det ender med, vi triller en tur med barnevognen….nogle gange falder han i søvn andre ikke!!
Hvad kan vi evt. gøre for, han sover lidt bedre i barnevognen eller gør det noget, at han nogle gange kun sover en halv time – har nemlig hørt noget om, at det er bedst for de små at sove 90 min., før må man ikke tage dem op…
Kh