Hej Vibeke
Jeg har to spørgsmål.
Det ene drejer sig om mad. Jeg har en dreng på 6½ måned, som vejer 8,5 kg og er 69 cm. Han er godt igang med skemad og spiser stort set alt, hvad jeg tilbyder. Han får mad morgen (havregrød, majsgrød, hirsegrød), middag (forskellige grønsager, quinoa, kød, fisk osv) og aften (det samme som middag) Han spiser mellem 3/4 – 1 deciliter.
Mit spørgsmål er så, hvor længe kan han gå på det? Jeg ammer stadig, har ikke helt styr på hvor mange gange, men ca. 6 gange i døgnet. Amningerne ligger som regel lige inden han skal sove, sådan at han får skemad, når han vågner og ammes inden, han bliver lagt til at sove. Dette spørgsmål hænger lidt sammen med mit andet, fordi han sover rigtigt dårligt i løbet af dagen.
Han sover max 45 minutter af gangen, og jeg kan simpelthen ikke få ham til at sove mere, det uanset om han er i vogn eller seng og ofte heller ikke selvom han er i arm, selvom det er lidt bedre. Det ville egentligt være fint, hvis ikke at det var fordi, at jeg kan se på ham, at han er træt.
Er det mon, fordi han ikke bliver “fyldt nok op”, at han ikke kan sove mere end det? Eller hvad kan der ligge til grund for det? Og har du en ide til, hvordan jeg kan få ham til at sove længere træk.
Jeg plejer at synge vuggevise for ham, inden han skal sove – jeg har prøvet at putte dynen godt om ham, når han vågner efter 45 minutter, og syng, for at indikere at han skal sove mere, jeg har vugget ham, jeg har lagt noget over øjnene på ham, synes stort set, at jeg har prøvet alt.
Han sover fint om natten. Han bliver lagt i seng mellem 19 – 20 og vågner 1 – 2 gange i løbet af natten for at spise og står så op ved en 7-8 tiden.
Generelt er han en meget glad dreng og MEGET fysisk aktiv. Håber du kan hjælpe mig.
Mange hilsner