Hej Else
Jeg har en dreng på næsten 7 måneder, som fra den ene dag til den anden er begyndt at sove meget lidt om dagen og meget kort. Han sover typisk 1 time om formiddagen og så 2 x ½ time. Jeg har lægger ham hver 2. anden time og har også forsøgt at lægge ham senere for at gøre ham rigtig træt. Resultatet var det samme. Han sover fra kl. ca. 18.30 til kl. 6.00 næste morgen. Han er altid glad så jeg tænker lidt om han simpelthen ikke har brug for mere søvn eller hvad? Jeg har fundet et gammelt svar på nettet, som virkelig passer på os….
Når han vågner, græder han typisk ret meget. Jeg giver ham sutten og vugger barnevognen lidt. Hvis jeg kigger ind uden at han ser mig ligger han med vidt opspærrede øjne og når jeg endelig tager ham op er han lutter grin og smil. Han kan også godt ligge og græde med lukkede øjne, hvor jeg har prøvet at gå en tur – nogen gange har jeg prøvet i halve og hele timer at få ham til at sove igen, men det hjælper ikke. Jeg har aldrig prøvet at få ham til at sove igen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg ikke aktiverer ham nok, at han ikke bliver nok træt.
I weekenden har jeg oplevet at han sover mere, hvor der jo typisk sker mere pga. familiebesøg eller andet. I søndags blev han passet for første gang i 2 timer, og da vi lagde ham til at sove om eftermiddagen sov han 1½ time! Jeg håber at kunne få lidt hjælp, men det der egentlig også er vigtigt for mig at vide er om der bare er nogen børn der sover lidt om dagen, fordi de sover godt og længe om natten? han får immervæk ca. 11 timer om natten og så 1½ – 2 timer om dagen – hvad siger du?