Hej Else.
Min dreng på 27 mdr. sover først kl. 21.30 – 22.00 om aftenen. Vågner kl. 8 om morgenen og sover ca. 2 timers middagssøvn. Vi vil rigtig gerne ha ham til at sove noget før om aftenen, men uanset hvornår vi begynder på putningen sover han ikke før. Spørgsmålet er: Er det på tide at droppe middagssøvnen? Efter kl. 20.00 bliver han mere aktiv og pjevset, så han er træt, men kan ikke rigtig give slip. Til middag sover han til gengæld ganske kort tid efter han er lagt i klapvognen og kan sove op til 3 timer. Hvad er dit råd? Tusind tak for jeres svar og nyttige hjemmeside.