Hej Katrine F.
Dejlig søn, I har. Han er i fuld gang med at udvikle sig. Det er en helt almindelig for et barn i jeres søns alder, du beskriver.
Med hensyn til maden, så er han kommet ud over ske-mads-stadiet, og nu spiser han selv. Det betyder, at han selv bestemmer hvad han vil spise og hvad han ikke vil spise. Når han er sulten, så er det både rugbrød og pålæg, der ryger ned. Og når mætheden har indfundet sig, så nøjes han med det, han bedst kan lide. Han gør, hvad han har lyst til. Han er rent udviklingsmæssigt styret af sin lyst. Og når appetitten ikke længere så stor, så er lysten til rugbrød dalet.
Du frygter for hvordan det skal gå i fremtiden. I dit spørgsmål mærker jeg en undertone af: ”Hvis han får lov til at sortere i maden nu, så bliver det umuligt at lære ham det siden”. Men ro på. Sådan er det ikke. Opdragelse kommer i mange tempi. Og lige nu har jeres søn ikke den modenhed, der gør, at han kan lære om ”god opførsel”. Det handler om mad og mæthed. At spise det, der er på tallerkenen og at spise det op, han har øst op (om man har den regel??), det skal han være omkring 5-6 år, før han kan overskue.
Hvis I ikke vil have, at han sorterer, så kan I tage maden fra ham, når han begynder at pille. Eller I kan give ham noget, der er smurt på brødet (fx leverpostej eller smøreost) sidst i måltidet. Og så kan I give ham vand eller mælk, når han er ved at være færdig med at spise. Så forhindrer I nemlig at drikkevarerne ”fylder op”.
I skal ikke forvente, at I på nuværende tidspunkt kan lære ham, at han ikke må pille pålægget af brødet. Det er han simpelthen for lille til. Han er stadig på opdagelse i verden og følger sine umiddelbare indskydelser. I kan regulere hans måde at spise på, ved at I fx flytter maden. Men han skal være omkring 3-4 år, før han kan forstå regler om ”hvad man må, og hvad man ikke må”, når han sidder ved spisebordet.
Men I kan sørge for den gode stemning ved bordet. Fx ved at maden er indbydende og alle spiser i fællesskab. Og om ikke så længe kan I begynde at servere de forskellige ting i mindre skåle, så han selv kan vælge, hvad han har lyst til at spise. Det er godt, hvis I lader være med at koncentrere jer om, hvad han spiser, og hvad han ikke spiser. Og når han virker mæt (han sorterer maden eller leger med det, han har på tallerkenen), så er det på tide at måltidet er slut for ham. Så kan han komme ned og lege med noget eller være i gang med andre aktiviteter, indtil I voksne er færdige med at spise. For han er også for lille til bordskik og den slags. Du har helt ret I, at I skal lade være med at presse ham, så måltiderne bliver en ”træls affære”. Han er simpelthen for lille til at lære regler og almindelig bordskik endnu.
I øvrigt har større videnskabelige undersøgelser vist, at selv små børn er gode til at regulere hvad de spiser, og at de får det, de har behov for. Forudsætningen er selvfølgelig at der er et godt udbud af sunde fødevarer, de kan vælge imellem til måltiderne. Så rolig nu. I kan roligt følge ham, og det han viser jer, han har behov for.
Med hensyn til hans søvn og at I pt. skal være der, når han skal falde i søvn uden gråd… Jeg tænker, han kan have en periode, hvor der sker rigtig mange ting for ham? Jeg ved ikke om han netop er begyndt i vuggestue eller dagpleje osv. Men det kan have indflydelse på hans følelse af tryghed. Jeg tænker på, at han kan have behov for et såkaldt overgangsobjekt. Det kan være en bamse, en nusseklud eller et sovedyr, som han er særlig glæd for. Den bliver en slags erstatning for jer, når I er gået, og han skal sove selv. Når I skal til at forlade værelset, så lægger I bamsen, kluden eller? i hans favn, kysser ham blidt godnat og forlader værelset.
I bedste fald er han tilfreds med at kramme bamsen eller nusse med sin klud. Eller måske må I ind til ham en del gange i en periode, før han er faldet i søvn. Der er nok ikke meget andet at gøre, end at I indstiller jer på, at sådan er det lige nu.
Du spørger til en bog om netop jeres søns alder. Det er ikke helt let. For du har ret i, at bøgerne ofte er om lidt ældre børn på 2-3 år eller de små under et år. Jeg tænker på én bog, som jeg tror vil give en god baggrund for den udvikling jeres søn er på vej ind i. Den er skrevet af psykolog Grethe Kragh Müller: Ka’ selv, vil selv - men du må hjælpe mig! (Aschehoug 2003).
Held og lykke med det hele
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk